Høringssvar vedrørende Krimsvej II - lokalplan 628

Oprettet: 30. januar 2023
Svarnummer:
26

Indsendt af

Helle Rasmussen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

30. januar 2023

 

Høringsindlæg vedr. forslag til lokalplan - Krimsvej II

 

Tidligere beslutninger omkring vejforholdene på Krimvej

I Krimsvej, Lokalplan 425, 15. september 2009, fremgår af side 26:

a) Den eksisterende vestlige vejlinie på den nordlige del opretholdes som vist
på tegning nr. 4. Mod vest fastlægges vejlinien i grænsen mod metroarealet.
Den nordlige del af Krimsvej skal i videst muligt omfang anlægges som stati-
onstorv for Øresund Station med cykelparkering og passage af stiforbindelse/
cykelrute i princippet som vist på tegningen.
b) Det på tegningen med gult viste areal af Krimsvej kan nedlægges som vej/
vejudlæg, når forudsætningerne herfor er til stede. Krimsvejarealet skal i
størst muligt omfang anlægges som fælles parkeringsanlæg.

Teknik-og Miljøforvaltningen oplyser på Høringsmødet den 18. januar 2023 i Filips Kirken, Amager, at der er givet nogle uheldige dispensationer, således at de oprindelige stikveje ikke er gennemført, og Krimsvej derfor ikke er blevet lukket mod Øresundsvej.

Derfor er det nu blevet et totalt trafikalt- og sikkerhedsmæssigt kaos på både Krimsvej, fællesvejen og de 2 stikveje, der nu er åbne. Forvaltningen er bekendt med disse forhold og har pålagt grundejerne at få dette bragt i orden, skønt det er forvaltningen, der med deres dispensationer har forårsaget dette kaos.

I den oprindelige lokalplan var forudsat, at adgangen til området skulle ske via de 6 stikveje, og at Krimsvej skulle anvendes dels som torv i tilknytning til Metrostationen og dels som parkerings-areal.

Dette er de forudsætninger, som beboerne i den østlige del har kunnet forvente i forbindelse med, at de har bosat sig området. Samtidig har bygherrer/beboere i områder omkring stikvejene kunnet forvente, at stikvejene skulle fungere, som adgangsveje for biler til området.

Med forslaget til ny lokalplan ændres disse forudsætninger væsentligt. Krimsvej vil med den nye lokalplan skulle bære en væsentlig del af trafikken til og fra området. Samtidig forudsættes at den parkeringskapacitet, som er knyttet til vejen opretholdes. Og hertil kommer, at vejen også skal fungere som cykel- og gangområde for et meget stort antal mennesker til/fra området og metrostationen.

Dette er simpelt hen ikke muligt uden, at det eksisterende kaos fortsætter.

Den nye lokalplan kommer til at godkende denne uholdbare situation.

Pt. foregår der i områdets grundejerforening et arbejde med at planlægge en renovering af Krimsvej, som er en privat fællesvej. I forbindelse med dette forlanger myndighederne, at parkeringskapaciteten på vejen opretholdes. Men dette er en parkeringskapacitet, der forudsætter, at vejen lukkes som gennemkørselsvej.

Med den nye lokalplan fastlåses en situation, hvor vejen dels skal være parkeringsområde, dels være gennemkørselsvej for biler til området, dels være cykelsti og dels være gangsti. Dette er ikke holdbart og specielt cyklister og gående vil være udsat for væsentlig sikkerhedsrisiko. Hertil kommer at metrostationen vedblivende vil være uden et torveområde. Den vil bogstavelig talt blive ved med blot at være et hul i jorden.

 

Trafikale og sikkerhedsmæssige problemer på Tværvej 1

Beboerne på Krimsvej 5-7 er stærkt bekymrede for trafiksituationen på Tværvej 1 og på overgangen fra stikvejen til Krimsvej/fællesvejen.

De fleste beboere, hvoraf de fleste har børn, har netop købt deres boliger fordi det også var en rolig gade, hvor børnene kunne færdes i sikkerhed.

I de første år var Tværvejen lukket midt på.

  1. Efter stikvejen er blevet åbnet på midten, fungerer vejen nu som en gennemfartsvej til/fra Rema og Amager Strandvej.

  2. Fra tværvej 1 ud mod selve Krimsvej (fællesvej) er der et stort problem i forhold til krydsende cyklister. De skal fra den dobbeltrettede cykelsti på stykket ved metroen, ud over Krimsvej og ind på stikvejen. Her er overblikket begrænset på grund af den massive parkering. Overblikket for bilisterne er ligeledes nedsat.

  3. Der bliver generelt kørt hurtigere end de 30 km, der er tilladt

Disse problemer vil ligeledes blive løst, hvis Krimsvej lukkes ved Øresundsvej – og de oprindelige stikveje etableres.

 

Lovliggør ikke tagterrasser på eksisterende byggeri

Under høringen den 18. januar 2023 om Lokalplan, Krimsvej II (Filips Kirken, Amager), oplyste Teknik-og Miljøforvaltningen, at det nu bliver lovligt at bygge tagterrasser.

Dette bør ikke ske, da de omkringliggende bebyggelser har købt deres boliger under forudsætning af, at genboerne ikke kan se direkte ind i deres boliger – og omvendt.

En stor ulempe er også, at tagterrasser spærrer for udsyn, laver mørke og giver skygger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Løsning på problemerne vil være, at Krimsvej lukkes som gennemkørselsvej eller, at den i meget

væsentligt omfang lukkes som parkeringsområde. Dette bør sikres med den nye lokalplan.