Høringssvar vedrørende Krimsvej II - lokalplan 628

Oprettet: 28. januar 2023
Svarnummer:
24

Indsendt af

Ernst Jan de Place Hansen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Hvorfor bliver man ved med at tale om Tværvej 1, 2 osv.? Giv dog vejene nogle rigtige navne, og lev op til de oprindelige planer om at alle tværveje mellem Krimsvej og Amager Strandvej er rigtige tværveje og ikke som nu, hvor de fleste af dem er spærret for gennemkørsel på den ene eller anden måde. Så kunne man sætte afspærringer op på Krimsvej i stedet, så den ikke er gennemgående og ikke er attraktiv for folk, der vil langtidsparkere ved metrostationen. Man undgår konfliktsituationer i krydset Krimsvej/Øresundsvej, lige op af cykelstiens krydsning af Øresundsvej ved Øresund station, og trafikken kan afvikles mere fredeligt på de forskellige stumper Krimsvej mellem afspærringerne. På den måde lever man op til teksten side 7 i lokalplanforslaget, hvor der under "Fremtidige trafikforhold" bl.a. står: "I lokalplanområdet sal der være tværveje og en tværsti, der kan afvikle den lokale trafik via Krimsvej og parallelvejen Amager Strandvej." Det er absolut ikke tilfældet i dag.