Høringssvar vedrørende Krimsvej II - lokalplan 628

Oprettet: 25. januar 2023
Svarnummer:
16

Indsendt af

Anita Hammer

Postnr.

2300

By

Kobenhavn S

Høringssvar

Der omtales konsekvent i lokalplanforslaget en bevaringsværdig bygning på Krimsvej 15. Dette er faktuelt ukorrekt, idet Krimsvej 15 er en række nyopførte rækkehuse. Derimod ligger den bevaringsværdige bygning på Krimsvej nr.17. Bygningen ejes af Lærernes Pension og benyttes som fælleshus for beboerne på Krimsvej 11,19, 21 og 23.

De trafikale forhold på både Krimsvej og på Tværvej 1 og 2 er katastrofale. Kommunen bør tage et medansvar for, at forholdene bliver sikre for især gående og cyklende, idet det er kommunens ansvar, at den første lokalplan inkl. tillæg var fuld af fejl og ikke er blevet fulgt. Bl.a. lukningen af Krimsvej mod Øresundsvej, som var en forudsætning for, at Krimsvej kunne undvære fortove.

Kommunen kan tage medansvar ved fx:

- at støtte grundejerforeningen økonomisk ved renoveringen af vejene og etablering af de nødvendige fortove

- at lade det fremgå af den nye lokalplan, at mindst 3 af tværvejene skal være med gennemkørende trafik, så ikke kun 2 af tværvejene skal bære al trafikken

- at lade det fremgå af lokalplanen, at alle vejene skal have et minimum af bump, chikaner og lign. for at hindre bilers høje fart

- at lade det fremgå af lokalplanen, at hvor gennemkørende tværveje krydser gangarealer, skal der etableres fodgængerfelter

- at forlange, at de midlertidige, ulovlige bump fjernes