Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Oprettet: 6. oktober 2022
Svarnummer:
70

Indsendt af

Sturla Brandth Grøvlen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Som beboer i Baldersgade er jeg stærkt imod byggeriet, og efter at have studeret planforslaget om det nye byggeri må jeg sige at jeg er meget skuffet af et uambitiøst forslag. Arkitektonisk er det fuldstændig ved siden af i forhold til at bevare områdets særpræg. Lader kommunen sig virkelig lure af nogle uvæsentlige detaljer, når helhedsindrykket er glasfacader og et endnu tættere bebygget nabolag? 

Byggeriet vil være 70% service erhverv. Er der virkelig et behov for mere erhverv i området når Nørrebro skriger efter boliger til lavindkomst familier? I planen understreges det at den planlagte parkeringskælder giver plads til nye grønne områder, og at "Balders plads er nærmeste grønne område og åndehul i det tætbyggede kvarter" - men byggeriet vil kun skabe mere trafik (på en skolevej), behov for endnu flere parkeringspladser, og hvilke grønne områder der er ambitioner om, nævnes ikke. Der er ikke lagt op til et byrum der giver plads til beboernes behov. Vi ønsker parker, åndehuller, grøntarealer og en by for mennesker før profit. 

Jeg støtter op om det fælles høringssvar fra beboerne i Mimersgadekvarteret.