Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Oprettet: 5. oktober 2022
Svarnummer:
53

Indsendt af

Marianne Bjørn

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Imod Bygning I

Min henvendelse drejer sig om Bygning I, også beskrevet som 4-etagers længebygning internt i området.

Ideen om randbegyggelse kan jeg forstå, men både effekten af og tankerne bag Bygning I er jeg bekymret og undrende overfor. 

Jeg er bekymret for graden af skygge som Bygning I vil medføre min lejlighed og mine naboer i boligerne på Baldersgade 59-65. Bebyggelsen er for tæt på vores bygning og for høj. 

I lokalplansforslaget og i Teknik- og miljøudvalgets mødereferater begrundes Bygning I udelukkende som "medvirkende til at indramme og understrege det centrale strøg gennem området." Det mener jeg ikke grund nok til at bygge en fire etagers erhversejendom cirka 12 meter fra vores køkkener, soveværelsesvinduer og rolige baggård. Der er i forvejen en række bevaringsværdige træer, som kan indramme et eventuelt strøg på en grøn og klimavenlig måde.