Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Hvorfor er områdets nuværende beboere ikke tænkt ind i denne lokalplan?

Jeg bor med min familie i Baldersgade 63 - en del af AB Baldersgade 61-63. Vores lejlighed og vores andelsboligforenings gård er direkte nabo til den del af lokalplanen, hvor der ifølge forslaget skal opføres en 4-etagers bygning (bygning I s. 49 i lokalplanen). En sådan bygning vil mærkbart forringe livskvaliteten i form at markant dårligere lysindfald for beboerne i vores forening samt mange af vores naboer længere oppe ad Baldersgade mod Tagensvej. 

Vores lille gård er et hyggeligt og socialt samlingspunkt for vores forening. Den er ikke stor og lys er der i forvejen ikke meget af pga store træer på naboen (lokalplanens bygherre, A/S Holger Petersen Holding), men det er træer, som trods alt smider bladene om vinteren og bliver beskåret hvert andet år. Gården benytter foreningens mindste til sikker og rolig leg i sandkassen, mens større børn spiller bold og leger vildt, mens foreningens voksne spiser middage og nyder hinandens selskab - alt sammen med livgivende sollys fra starten af eftermiddagen, når vi kommer hjem fra arbejde. Samme sociale aktivitet opleves på vores altaner, som vi investerede i i 2018. Lys giver liv i samtlige lejligheder, på altaner og i gårdmiljøet. 

Et stort tilbageskridt og forringet livskvalitet
Men en planlagt 4-etager bygning klos op af vores gård, sætter med ét en stopper for et livligt gårdmiljø, lyse lejligheder og blomstrende altanliv. Bygningen vil skygge massivt ikke bare i vores forenings gård og lejligheder permanent det meste af vinteren og meget af eftermiddagen og aftenen om sommeren, men den vil også påvirke livet hos mange af vores gode naboer i Baldersgade. Kommunen har i mange år arbejdet målrettet for at forbedre borgernes liv gennem lysgivende byfornyelser og sanering af baggårde. Derfor vækker det harme, at man med denne lokalplan træder hundredevis af skridt tilbage i den proces, når kommunen foreslår at opføre en bygning klos op af allerede eksisterende beboelse og lægge flere baggårde og mange lejligheder hen i mørke.

Det er mig en gåde, hvordan kommunen på ingen måde har tænkt lokalplanens nuværende borgere ind i det her forslag. Hvordan er det overhovedet lykkes bygherre at få en bygning af denne størrelse på dette katastrofale sted med i planen? Man foranlediges til at tro, at bygningen er en del af et kompromis mellem kommunen og bygherren. Kommunen får opfyldt et ønske om at åbne et stræde mellem Nannasgade og Tagensvej (Tagensvej som er notorisk svær at krydse, hvis man ikke befinder sig ved et lyskryds, hvorfor trafik fra lokalplanens stræde mod Østerbrodelen af byen får sit hyr med at flyde, når den skal over Tagensvej i morgentrafikken) mens bygherre får sin vilje og kan udvide det de i forvejen lever af, nemlig at udleje og drive erhvervslejemål med nyopførelsen af bygningen inde på grunden. Det er selvfølgelig gisninger, men det er ærlig talt svært at se, hvad kommunen skulle få ud af at give bygherre og lokalplanens mægtige grundejer A/S Holger Petersen Holding lov til at opføre denne bygning. Jeg står i hvert fald tilbage med oplevelsen af, at det er bygherre, der er ene pennefører på denne lokalplan og kommunen blot har interesseret sig for fredningen af nogle smukke, gamle bygninger og at kunne sætte et flueben ved tilføjelsen af endnu et byrum i form af strædet mellem Nannasgade og Tagensvej - helt uden de nuværende beboeres liv for øje. Udvikling af byrum er godt og vigtigt, men at udviklingen skal ske på bekostning af beboerne og til gavn for én grundejer, bør kunne gøres meget bedre.

Interessant er det i øvrigt også, at selvsamme bygning har været på tegnebrættet til den nuværende lokalplan, som blev vedtaget i 1991. Dengang var bygningen på foranledning af bygherren også med i forslaget til lokalplanen, men blev fjernet efter massive protester fra områdets beboere. Hvorfor skal beboerne i området endnu en gang kæmpe for at bevare deres gårdmiljøer og lyset i deres lejligheder? Der bør vel ikke komme bag på kommunen, at borgerne stadig værner om netop det.