Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Oprettet: 5. oktober 2022
Svarnummer:
52

Indsendt af

Kathrine Højris

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Jeg er helt utrolig ked af denne lokalplan for vores område. Der skal bestemt være mulighed og rum for udvikling, men denne plan har ikke taget højde for os der bor her. Jeg bor på Baldersgade med min familie - to voksne og to børn. Jeg har boet her i snart 15 år og vores plan er at blive her i mange år. Vores andelsforening har en ret lille gård sammenlignet med mange andre foreninger men den fungerer rigtig godt og vi er alle glade for den - ikke mindst fordi den er solrig og der er udsigt til de store grønne træer lige på den anden side af vores mur. Ifølge lokalplanen skal de store træer fælles og der skal bygges en 4-etagers bygning klods op af vores skel/mur. Det vil dræbe vores gård, vores udsigt og det lys og den luft (-tihed), der gør det muligt at bo fire mennesker på 63 m2. Det vil være et markant fald i vores livskvalitet, hvis vi fremover skal kigge direkte ind i en bygning fra vores lejlighed samt at vores gård bliver helt mørk og lukket inde. Jeg vil faktisk sige at jeg ikke kan forestille mig at vi fortsat har lyst til at bo her - men med byens og tidens boligpriser, er det ikke sikkert at vi overhovedet har valget. Jeg håber inderligt at lokalplanen kan justeres, så de nye byggerier og fornyelser ikke kommer til ødelægge vores skønne andelsforening. Som minimum at den 4-etagers bygning bliver droppet eller skæres markant i højden/etager. 
 

Jeg er også bekymret ifht al den ekstra trafik som byggeriet vil medføre. I forvejen arbejdes der på at minimere trafikken i området fordi det er skoleveje og der er mange børn, der går og cykler til og fra skole hver dag.