Oprettet: 27. juli 2021
Svarnummer:
374

Indsendt af

Susan Thorpe

Virksomhed / organisation

Medlem af Bryggen For Alle (BFA)

Postnr.

2300

By

København 2300

Høringssvar

Høringsvar:  Restaurations- og Nattelivsplan 2021

”Undskyld mig, men hvem er det egentlig, der har fostret den vanvidsforestilling?”:  Overskriften i Anne Sophia Hermansen’s (ASH) kulturdebat indlæg, Berlingske AOK, lørdag, d. 25. juli:  Anbefalelsesværdig læsning!    https://www.berlingske.dk/aok/anne-sophia-hermansen-det-goer-dig-ikke-til-koncertarrangoer-at-du-har-en?&utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_content=red_nb-535340709&utm_campaign=berlingske_aok

Det hurtige svar er jo, politikerne.  Vores nuværende politikere har haft magten i næsten 5 år, uden at agere effektivt overfor kaoset, opstået som resultat af egne initiativer udført og stilet mod at skabe mere ’liv’ i byen.  Intentionerne var gode nok, men naive og urealistisk.  Den del af befolkningen der boltre sig mest i nattelivet mangler kendskab til hvad ASH betegner  ’urban dannelse’ –  altså –  god, gammeldags hensyn til andre.

Uden urban dannelse er det umuligt at have et SAMfund.  I stedet, får man et tyranni, der imødekommer fortrinsvist mindretallets interesser.

Kommunevalget er d. 16. november.    Netop nu har politikerne mulighed for, klart at tilkendegive deres standpunkter, hvad de vil kæmpe for, og forklare hvordan de vil tackle problemerne NU – ikke om atter 5 år.

Vi, som borgere, kan udøve vores demokratiske ret til at vælge hvilke politikere får magten.  Man bør tænke sig godt om, inden man sætter sit kryds ved det kommende kommunalvalg.  I virkeligheden, er det os selv, der bærer en stor andel af ansvaret.  Ud fra de mange svar indsendt til denne høring, ønsker jeg forsat at tro på, at det er et fælles ønske, at København for alvor bliver en by for alle.  En by der rummer alle aldre, beboere, gæster, samt turister.