Oprettet: 10. juni 2021
Svarnummer:
4

Indsendt af

Sabrina Højbjerg, Organisations- og medlemsansvarlig i Dansk Live

Virksomhed / organisation

Dansk Live

Postnr.

1610

By

Købehavn V

Høringssvar

Høringssvar - Kommentarer til Udkast til Københavns Kommunes restaurations- og nattelivsplan 2021
 

Ad 1) Nattelivsplanens side 2 ”Køb af alkohol 24 timer i døgnet i detailhandlen”

Det virker urimeligt, at spillestederne skal bruge ressourcer på klager fra naboer vedrørende larm på gaden fra personer, der indtager alkohol indkøbt i detailhandlen. Der bliver nødt til at være en grundlæggende forståelse for, at detailhandlen har medansvar for et trygt natteliv, og i øvrigt også en eventuel finansiering af dette.

 

 

Ad 2) Nattelivsplanens side 3 ”Finansieringen af partnerskabet sker i samarbejde med erhvervet”

 

Det er her uklart for os, om man pålægger erhvervsdrivende en meromkostning og hvordan? Vil man have de erhvervsdrivende til at medfinansiere partnerskabet, som skal varetage planlægning og rapportering af årlige beboerpanelundersøgelser, der har til formål løbende at kaste lys på beboernes oplevelser med nattelivet forskellige steder i byen? Hvis omkostning pålægges de erhvervsdrivende, kan det blive dyrt, og det vil ramme natklubber/spillesteder hårdt.

 

Ad 3) Volumen på spillestederne og naboklager
 

Selvom spillestederne har fået indreguleret volumen samt sat limiter på anlæg efter gældende støjgrænser, så oplever spillestederne stadig naboer, der klager. Nogle få synes stadigvæk, at natklubber/spillesteder er til gene og klager derfor løbende, også selvom spillestederne overholder gældende lovgivning/retningslinjer og har lavet mange tiltag og brugt store beløb på ombygninger for at komme naboerne i møde.
 

Især når vejret er varmt, opleves en stigning i antallet af lydklager, da folk sover med åbne vinduer. Det er værd at holde sig for øje, at naboerne ofte klager uden at have retten på sin side. Det er vigtigt, at myndighederne vurderer sagligheden af de klager, der kommer. Når støjvagter og politi og kigger forbi, konstaterer de løbende, at alle krav er overholdt. 
 

En løsning kunne være, at Københavns Kommune oprettede en pulje til lydisolering, som spillestederne kunne søge. På den måde kunne man muligvis løse en del udfordringer samt imødekomme en del utilfredse naboer, og derigennem bruge penge på forebyggelse af støjproblemer fremfor ansættelse af flere støjvagter osv. Det gør man eksempelvis i Berlin.

 

En klage-app kunne måske lyde som en idé, der i teorien er god, men som muligvis ville blive noget rodet i praksis. Eksempelvis vil man muligvis opleve, at naboer via en app vil klage igen og igen over det samme problem. Det vil ikke være den store ændring eller gevinst med sådan en app, da det ikke er et konstruktivt tiltag, der gavner en dialog, men muligvis kan skabe mere splid.


 

Ad 4) Nattelivsplanens side 4 "Rammer for festen"

 

I afsnit 2 står der, at "Københavns natteliv skal bygge på den gode fest indendørs på byens ansvarlige beværtninger”.  Spillestederne har igen og igen lagt vægt på, at en ansvarlig bevillingshaver hellere kontakter politiet en gang for meget. At der er opgaver, som er politiopgaver og skal være det. Det kan ikke være en bevillingshavers ansvar alene at bekæmpe hårdkogte kriminelle. Spillestederne kunne godt tænke sig at der var en klart defineret kontakt til bandeenheden (som vist i dag hedder noget andet), som også er tilgængelig om natten, som de altid kan kontakte. Det er vigtigt at antallet af politisager ikke belaster bevillingen, hvis de er foranlediget af bevillingshaver. Dette har desværre været praksis i nogle år (selvom bevillingsnævnet benægter det), hvilket har været frustrerende for spillestederne. 

 

Ad 5) Nattelivsplanens side 14 ”Et varieret og fordelt udbud”
 

Det fremgår af punkt 28, side 14 at: “Med Restaurationsplanen skal Bevillingsnævnet bremse op for delinger af nye alkoholbevillinger og nattilladelser…”.  Spillestederne søger klarhed om, hvorvidt det er et “fuldt stop” eller “blot” en mere konservativ tilgang til udstedelse af nye bevillinger. Derudover mangler spillestederne også klarhed omkring, hvorvidt ordet “nye” dækker over kun nye eller også forlængelser af allerede eksisterende.

 

Ad 6) Ejerskifte
 

På side 16, punkt 3 skriver I følgende: “Borgerrepræsentationen ser i denne forbindelse gerne, at der i forbindelse med ejerskifte sker et skifte fra intensive koncepter (B og C) til restauranter med nattilladelser, som er mindre intensive koncepter (A)”. Det vil bl.a. have som konsekvens, at værdien af et spillested er lig 0. En ny ejer vil ikke som udgangspunkt kunne overtage en bevilling, ligesom der ikke kan tildeles en ny. Det vil i særdeleshed være meget problematisk og strider med forudsætningen i rapporten, hvor det fremgår, at ”København skal være en attraktiv og levende by, for både københavnere og turister. Det kræver et restaurations- og natteliv af høj kvalitet. Nattelivet er et socialt frirum, som skaber værdi for København. Det skaber sammenhængskraft og samhørighed. Og så skaber det arbejdspladser til tusindvis af københavnere. Særligt tiden under Corona-nedlukningerne har vist, at der er et fundamentalt behov for at mødes og for at feste."

 

På den ene side mener I, at nattelivet er centralt og på den anden side, ved et ejerskifte, deler I det ind i et A-hold: spise-restauranter (kategori A) med fokus på gastronomi og høj kvalitet og et B-hold: øvrige nattelivssteder. Det her undergraver hele nattelivet som værdiskabende. Desuden vil dette ønske i borgerrepræsentationen medføre et fald i værdi af virksomheden ved et eventuelt salg og vil besværliggøre, at man investerer yderligere i nattelivssteder, eksempelvis med øget lyddæmpning. Et forslag kunne være at få tydeliggjort, at man sondrer mellem “rene udskænkningssteder” og spillesteder, der også driver bardrift efter kl. 00.00/02.00.