Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Høring af Restaurations- og Nattelivsplan 2021
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg støtter høringssvar nr. 18 fra Indre By Lokaludvalg.
Samtidig vil jeg på det kraftigste opfordre politikerne i Københavns Kommune til at overveje, hvilken by København skal være fremover. Skal det være en spøgelsesby i dagtimerne med grimme lukkede tildækkede facader med diskoteksreklamer eller skal det være en by for alle med et blomstrene handelsliv, turistattraktioner, fortovscafer, kulturinstitutioner og mulighed for at betragte og nyde og bo i historiske bygninger. Byen er desværre ved at udvikle sig til det første. Forretninger lukker og bliver til barer og diskoteker,, intet handelsliv og et trist syn i gadebilledet. Om natten er gaderne omdannet til taxaholdepladser, der er lange køer med mennersker som skal ind på beværtninger, der er støj, larm, ballade, udrykninger og opkast og urin i alle porte. Der er voldsomme mængder af affald og glasskår på gaderne fredag, lørdag og søndag. Hvis nattelivet fortsætter som nu, uden regulering eller ekstra indsatser fra udskænkningssteder og diskotekter og politikere i Københavns Kommune, vil byen ikke længere være attraktiv, hverken for beboere, besøgende i dagtimerne eller turister og det almidelige dagligdags liv med beboere og handelsliv, som gør en hovedstad attraktiv vil uddø. Hvis man sammenligner med andre hovedstæder, kan man både se eksempler på, hvor galt det kan gå og på gode løsninger, hvor der i planlægningen og reguleringen af natteliv både er taget hensyn til de historiske omgivelser, beboerne og til beværtninger og natteliv. København bør forblive en attraktiv by for alle og det skal der tages hånd om nu.