Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 27. juli 2021
Svarnummer:
355

Indsendt af

Jesper Hillestrøm

Virksomhed / organisation

A/B Valkendorfsgade

Postnr.

1151

By

København K

Høringssvar

A/B Valkendorfsgade 11

I vores boligforening på Valkendorfsgade mener flere, at der under ingen omstændigheder må være udeservering på gaden. Det er gaden selvsagt for smal til, og beboerne udsættes for uretmæssig larm.

Som en beboer anfører toneangivende: 'Jeg kan ikke blive udhvilet til næste dags job!'.

Da der var høring angående omlægning af gaden til gågade var argumentet fra kommunen – mindre larm i gaden, og 'der kommer endda cykelparkering lige ved nummer 11'. Nu er cykelparkeringen blevet fjernet og der er larm og udeservering. Vanvidsbilister har frit spil om natten og går ikke specielt meget op i, at der kun er beboerkørsel tilladt. Vi lever nu i en gade med støj, larm og urin.

Vi forventer vores cykelparkering tilbage snarest. Vi forventer, at gaden ikke kan bevilliges udeservering, da den er for smal og fodgængere nemt er i livsfare for trafikanterne (håber ikke, der skal 'lig på bordet' først).

Vores seriøse henvendelser til kommunen mødes med dumsmarte svar og fralæggelse af ansvar. De øvrige boligforeninger i gaden oplever det samme.