Oprettet: 27. juli 2021
Svarnummer:
376

Indsendt af

A. Dalberg

Postnr.

1111

By

København K

Høringssvar

Jeg støtter fuldt op om svar fra Nørre Kvarters Beboerforening - svar nr. 39 b.” (Søren Rud). 

Jeg har boet i middelalderbyen i mere end 10 år, har familie, børn der går i skole og går selv på arbejde.

I de sidste 10 år har jeg desværre  oplevet en negativ udvikling af middelalderbyen præget mod mere vold, stoffer, utryghed og larm. Jeg håber, at der fremover vil være et stort fokus på, at få et natteliv, der er i balance med, at der lever borgere i indre by samtidigt med, at der skal være et tåleligt og hyggeligt natteliv gerne med et aften og natteliv, som er præget af ordentlighed og respekt for omgivelserne. 

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der ikke i planen er taget tilstrækkelig højde for den utryghed, der opleves i morgentimerne i tidsrummet fra kl. 4.00 til 9.00. Her er der store problemer med meget fulde og skæve individer/grupper af især mænd og meget unge drenge (langt under 18 og stærkt påvirkede). Især når børnene skal til skole/ vi skal til arbejde, er det ofte, at vi føler os nødsaget til at tage en anden vej, da det er utrygt at færdes i vores bydel. Det er helt udelukket, at vores datter selv kører til skole på cykel - heller ikke på sigt. Det tør vi ikke. Det er jeg rigtigt ked af og jeg håber, at det er et område, der bliver sat ind overfor.  

Jeg håber, at der vil blive lyttet til borgerne, der hver dag lever i byen - en by som er fantastisk - bare ikke om natten. Det må kunne løses, så vi igen får en by i balance for de mange, der lever og bor i byen.