Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Regulativer for affald

Oprettet: 21. marts 2021
Svarnummer:
16

Indsendt af

Kartoffelrækkernes fællesudvalg v./ Jesper Linell

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Høringssvar til Udkast til regulativer for affald 2021 v. Kartoffelrækkernes fællesudvalg

 

Kartoffelrækkernes beboere er generelt særdeles positivt indstillet over for affaldssortering og for at medvirke til en effektiv håndtering af ordningerne. Kartoffelrækkernes fællesudvalg er i løbende dialog med Affald&Genbrug og har stillet os til rådighed for forsøgsordninger.

 

Kvarterets 10½ gader har hver tre genbrugscontainere til hhv. papir, plast, pap og metal placeret i gadeenderne mod Øster Farimagsgade. Denne ordning fungerer, men har betydelige kapacitetsproblemer trods hyppig tømning, hvilket blandt andet medfører, at affald blæser ind i nærliggende haver. Desuden er ordningen æstetisk uskøn og i stærk kontrast til de strikse regler, der gælder for kvarteret jf. Lokalplan 115 af marts 1988. Ordningen er desuden befordrende for almindelig affaldsophobning.
 

De fleste huse har allerede to affaldsbeholdere – restaffald og bioaffald – i de små haver, og opstilling af flere individuelle beholdere vil møde massiv modstand fra beboerne og Fællesudvalget til skade for opbakningen til affaldssortering. Vi henstiller derfor til, at udbygning/ændring af affaldssorteringen i kvarteret kommer til at bygge på fællesløsninger og ikke på individuelle løsninger.
 

Webersgade lige side – Kartoffelrække uden forhaver – har allerede betydelige problemer med affaldshåndteringslogistik. Hér bør der under alle omstændigheder arbejdes for en både for kommunen og beboerne tilfredsstillende smidig løsning.

 

Med venlig hilsen, for Kartoffelrækkernes Fællesudvalg

Jesper Linell