Oprettet: 23. januar 2021
Svarnummer:
31

Indsendt af

Torben Christensen

Virksomhed / organisation

Foreningen Det Grønne Knæ

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Høringssvar fra Foreningen Det Grønne Knæ.

 

Placering af udløbet ved henholdsvis Kgs. Enghave Kanal og Gåsebækrenden.

Vi mener at HOFOR skal bibeholde den oprindelige plan med udløbspunkt fra Gastårnsgrunden i en gravet kanal til Kalveboderne.  Denne løsning vil ikke skabe nær så store problemer som den der er fremlagt. Der generes langt færre mennesker i anlægsfasen som jo kommer til at tage op til 3 år.

Vi har læst at denne løsning er fravalgt fordi Valbyparken er fredet. Det område som en evt. kanal kunne komme til at løbe igennem ligger lige op ad Rensningsanlægget og består p.t. af en grøftekant langs en vej. En åben kanal ville sandsynligvis også bidrage til en forøget biodiversitet i området.  Derfor kunne man forestille sig at der kunne foretages en dispensation fra fredningen. I forbindelse med anlægget af godsbanen blev der anlagt en sø for enden af Tudsemindevej, det er blevet en stor succes.   Såfremt det ikke kan lade sig gøre kunne en boret tunnel vel også laves på denne strækning. Således sker der ikke ændringer på terræn

Trafik /Rekreative forhold.

I hele anlægsperioden må det sikres at der er via broen for enden af Thomas Koppels Alle over godsbanen er fri adgang til SydhavnsTippen. Området har meget stor rekreativ betydning for rigtig mange sydhavnere og folk fra Valby området, som netop benytter denne adgangsvej.   Også for Børnenes Dyremark har adgangen enorm betydning.  Hvis der kommer megen trafik fra området, må der indrettes en trafiksluse som tilgodeser cyklister og gående.  Vejforbindelsen mellem Fragtvej og Tudsemindevej/Valbyparken benyttes i dag af mange cykelpendlere fra Hvidovre og Valby foruden lokalbefolkningen. Der må derfor sikres, at også disse får en sikker cykelsti i hele anlægsfasen. I informationsmaterialet vdr. skybrudstunnelen står at der skal etableres en ny vej fra anlægsområdet til Bådhavnsgade. For at sikre cyklister og gående må der samtidig anlægges en  cykel/gangstien langs banen forlænges langs Fragtvej op til Bådehavnsgade.

 

Der skal opføres en teknikbygning i forbindelse med skakten. Det vil være oplagt at der i denne bygning indrettes et bruger toilet til brug for brugerne af Naturskolen.

Miljøforhold.

Anlægget af skybrudstunnelen må tage højde for at der ikke forårsages skade på den nuværende natur i området. Bla. opholder isfuglen der er rødlistet sig netop i dette område.  Desuden findes den grønbrogede tudse også i området. Den grønbrogede tudse er beskyttet af : Habitatdirektivets bilag IV , fredet og rødlistet.

Afslutningsvis ville det være godt hvis der blev opsat informationstavler i områderne således at publikum kan holde sig orienteret om projektet.

 

På vegne af bestyrelsen for foreningen Det Grønne Knæ

v/ Torben Christensen.