Oprettet: 24. januar 2021
Svarnummer:
37

Indsendt af

Morten

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Jeg synes først og fremmest det er ærgerligt at dele af dette projekt skal placeres på de udmeldte arealer i Sydhavnen, da det vil medføre betydelige gener for mange beboere og besøgende - og i en periode, hvor der også finder flere andre byggeprojekter sted i Sydhavnen som også vil påvirke miljøet. Jeg kan forstå at alternative placeringer har været overvejet og jeg håber disse kan overvejes igen.

 

Ender det med at være uundgåeligt at placere projektet på de nu foreslåede arealer, håber jeg at følgende kan imødekommes vedr. arbejdspladsen ved Enghave kanal:

 

1. Det er pt. uafklaret om Enghave kanal skal være startskakt eller modtageskakt. Det er uklart hvad der afgør dette, men jeg håber der gøres hvad der er muligt for at Enghave kanal "kun" bliver en modtageskakt for at mindske larm og trafik ved denne byggeplads.

Dels er der i umiddelbar nærhed både helårsbeboelse (Thomas Koppels Allé + haveforeningerne) og mange kolonihaver. Og dels er der mange bløde trafikanter, der dagligt bruger og krydser cykelstien (kajak-roere, børn/heste fra Børnenes Dyremark samt en jævn trafik til tippen, Valbyparken, den nye strand, badning på rotteøen v. Bådehavnsgade m.m.)

 

2. At der sikres en sikker adgang for bløde trafikanter til at krydse cykelstien ved indgangen til tippen. Det vil være enormt trist, hvis adgangen til dette rekreative område - tippen, Valbyparken, den nye strand m.m  - spærres i så lang en periode.

 

3. At det gentænkes om det på nogen måde er muligt at undgå en permanent bygning ved Enghave kanal. Det vil være ærgerligt at spolere dette område med en teknikbygning, da det af alle beboere og besøgende nydes som natur og rekreativt område.

 

Bedste hilsner

Morten