Oprettet: 15. januar 2021
Svarnummer:
4

Indsendt af

Mette E

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Hvordan vil det kommende arbejde påvirke os som beboere i Valby Have? Der har længe været skiftende arbejdskørsel i og omkring området. De trafikale forhold er farlige og uhensigtsmæssige for både børn og voksne. Og hvordan vil adgangen være fx fra Valby Have til Byens Skole, hvis der bliver byggeplads i området? Som forælder til skolebarn, der har valgt denne skole, blandt andet pga. skolevejen, er dette bekymrende. Der bør  opstilles krav til kørsel på Ramsingsvej/Høffdingsvej af hensyn til skolebørn.
Byggepladsadgang kan med fordel overvejes fra det endnu ikke færdigudbyggede Grønttorvet.
Hvilke forhold bliver der taget ift. støj fra arbejde? Der bør stilles krav udførelsestidspunkt, så vi ikke får ekstra støj i weekender og ydertimer, fx fra spunsning, boring og kørsel.
Hvilke gener kan der følge i den fremtidige drift? Lugtgener ved anlægsperiode eller driftsperiode for skybrudstunnellen bør afdækkes. Boligområderne Valby Have og Grønttorvet er tæt bebyggede og en eventuel påvirkning af miljøet med lugtgener er ikke holdbar.
Og hvilke konsekvenser har etableringen af skybrudstunellen for den planlagt broforbindelse over banen? En forbindelse til Grønttorvet, som jeg som beboer i Valby Have ser frem til.