Oprettet: 24. januar 2021
Svarnummer:
49

Indsendt af

Lisbeth Skjøt Møller

Virksomhed / organisation

havejer i Haveforeningen Musikbyen

Postnr.

2450

By

Kbh SV

Høringssvar

Jeg er haveejer i haveforeningen Musikbyen, og min have ligger direkte ned til Gåsebækrenden. Det er jeg meget lykkelig for. Jeg er en glad amatør ornitolog, og har meget stor glæde af de utallige fuglearter der er. Nogle tilmed meget sjældne, f.eks Isfuglen. Som er fredet.

Jeg kigger lige over til Valbyparken, hvor hele strækningen ned langs Gåsebækrenden er fredet. Det er et lille paradis.

Derudover er der et rigt liv i  og ved vandet, bl. andet også fredede grønbrogede tudser.

Det er nogle herligheder som absolut er værd at værne om. Jeg er derfor noget bekymret!

Jeg er meget meget bekymret for planerne om udledningen af spildevand ud i Enghave kanalen/Lorderenden. Der skal selvfølgelig laves en fornuftig løsning for skybrudsvand, men det skitserede forløb får forfærdelig mange uheldige konsekvenser.

Det er sårbare huse der er inærheden af det meget tunge og dybt i jorden gravede anlæg. Jeg er bekymret for husene i vores haveforening. Undergrunden er i forvejen meget ustabil og forurenet Det er følsomme jordlag at gå igang med. Haveforeningen Kalvebod ligger tæt ved, det er ligeledes følsomme huse, som er helårsbeboede.

Den unikke smukke sø, forenden af Gåsebækrenden og Lorderenden, vil ligeledes påvirkes, her er tangen ud mod sydhavnstippen også fredet.

Det kunne se ud som om at haveforeningen Musikbyen i lang periode vil blive afskåret fra tilkørsel til haverne, hvis den skitserede løsning vælges.Måske "koster" det også nogle huse, det ser ihvertfald ud som om føringen går lige hen over.

Jeg har også hørt, at der i fremtiden vil blive et nyt sæt skinner, altså udvidelse af jernbane terræn, det kan også komme til at se problematisk ud, i forhold til teknikhuset ved udløbet ved Tippen. Der bliver ikke meget plads til det projekt.

Jeg forstår ikke valget af rør-løbet.  Der er så mange åbenlyse problemer i det for natur og mennesker, som også er nævnt i de foregående høringssvar.

Et forløb  syd for Valbyparken fra Gastårnsgrunden og med et åbent løb ud i Kalvebodløbet, ville så vidt jeg kan se ikke ramle ind i så mange rekreationer som vi gerne vil bevare, men netop give mulighed for et nyt vandforløb, eller spændende sø.

Som I kan se håber jeg virkelig ikke at vores haveforening Musikbyen og den nærliggende natur bliver "ramt" af dette projekt.

Mange hilsner fra Lisbeth