Oprettet: 19. januar 2021
Svarnummer:
13

Indsendt af

Line Aaløse-Asmund

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af Valby Skybrudstunnel mener jeg, at der er en række yderligere ting, som der bør fokuseres på. Jeg er beboer i Valby Have og umiddelbart bekymret for at skulle bo tæt på denne byggeplads i forhold til støj og trafik, samt udsigten til at den lovede forbindelse til Grønttorvet, nu reelt ikke kan gennemføres. Af de følgende nævnte udfordringer, mener jeg at forsinkelsen af forbindelsen mellem Grønttorvet og Valby Have (og dermed resten af Valby) er den mest udfordrende, da denne skulle forbinde de to bydele, hvilket er forventet og set frem til af beboere i begge bydele. 

Ved at udskyde dette byggeri indtil tidligst 2028 fraviger man de aftaler, der gjort med beboere i disse områder. Samtidig er denne bro et væsentligt tiltag i at sikre mere sikre skoleveje mellem de tre skoler i det nye skoledistrikt mellem Kirsebærhaven skolen, Lykkebo skole og den nye skole på Grønttorvet. Det er fuldstændig uacceptabelt, at man fra Københavns Kommune ikke er interesseret I at sikre, at skolebørn kan komme sikkert i skole, når man etablerer nye skoledistrikter.

Ift. trafik er det vigtigt at sikre, at cykelstien bevares åben, og at det sikres, at der kommer en sikker overgang over Ramsingsvej, meget gerne med en fodgængerovergang, da denne sti bruges som skolevej til rigtig mange børn. Der ligger tre skoler på Høffdingsvej, som stien sikrer adgang til. Overgangen over Ramsingsvej for enden af cykelstien er allerede meget kaotisk, især om morgenen. Samtidig er der i lokalplanen for udviklingen af FLS-grunden netop sikret cykelstier på Ramsingsvej for at sikre bedre adgangsforhold. Dette bør etableres i forbindelse med dette byggeri også. Samtidig bør det sikres, at adgang til byggepladsen kun sker via Ramsingsvej og ikke via Høffdingsvej. Ydermere bør det sikres at til- og frakørsel til byggepladsen sker uden for skolernes og daginstitutionernes afleverings- og afhentningstidspunkter (8-9 og 15-16.30). Ligeledes skal det sikres, at der ikke vil ske arbejdskørsel fra Ib S. Alle.

Støj. Der lægges op til, at byggestøj primært vil forekomme i løbet af dagen i hverdagene. Det er bekymrende at denne mængde støj tillades i et skoleområde, som vil forventes at blive generet voldsomt at denne støj i løbet af hele skoledagen. Der bør derfor vurderes støjgener ift de omkringliggende skoler og daginstitutioner ved FLS i dagtimerne, således at der kan etableres afværgeforanstaltninger.

Med dette sagt mener jeg, at man bør vurdere, om det ikke vil være mere oplagt at anlægge denne på Grønttorvet end på FLS-grunden, som jo reelt set er lovet til et andet byggeri.

Mvh, Line Aaløse-Asmund, beboer i Valby Have.