Høringssvar vedrørende Skolestruktur for skoler på Godsbaneterrænet og i Bådehavnsgadekvarteret

Kære Børne- og ungdomsudvalg

Tak for at blive hørt og tak for en god dialog op til høringsprocessen. Som Ellebjerg Skoles skolebestyrelse vil vi gerne her bidrage med, hvad vi mener er den rigtige løsning for en ny skolestruktur i Sydhavnen. Vi ønsker en fælles skole med 0.-3. klasse på Ellebjerg Skole og 4.-9. klasse på den nye matrikel.

En skole for kvarterets børn

Vi er stolte af vores skole, som den er nu, men vi er også som skolebestyrelse og lokale forældre godt sat ind i problemstillingerne i vores skoledistrikt. Derfor er vi bekymrede for en løsning med to separate skoler. Sydhavnen er blevet en af Danmarks mest opdelte bydele, hvilket i høj grad kan ses på skolerne. At yderligere dele Sydhavnen op i stedet for at forene, er ikke godt for bydelens børn og unge. Vi ønsker at samle bydelens børn og forældre på tværs af baggrund. Ellebjerg Skole er en skole, der er i positiv udvikling og indskrivningen går rigtig godt. Skolens distrikt i den gamle del af Sydhavnen er i dag præget af mange forholdsvis små og billige almene lejeboliger, men der er også andels-, ejer- og private lejelejligheder. Ud over det er der også haveforeninger med helårsbeboelse. Snart bliver der bygget nye boliger i Bådehavnsgadekvarteret, hvilket vil ændre det nuværende distrikts socioøkonomi betragteligt. At dele dette distrikt op i to, bliver ikke kun svært, det vil også skabe uro i forhold til hvilket distrikt man tilhører. Det sværeste bliver måske at undgå problemer i det nye område, da det også vil skulle deles op. Hvis alle samles på en fælles skole med to matrikler, undgår man dette, og bydelen kan få den sammenhængskraft den har brug for, i stedet for at skabe splid. De nye beboere bliver på denne måde en del af kvarteret, og de ved fra start, hvilken skole de tilhører. Det giver tryghed. Den positive udvikling, skolen har oplevet de senere år, har resulteret i, at flere af familierne med højere socioøkonomisk baggrund er begyndt at vælge skolen til, og derfor er der nu en mere blandet elevgruppe end for 10 år siden. Men samtidig oplever skolen, at den bliver tynd i toppen, og at elevernes socioøkonomi bliver lavere i udskolingen. Statistisk ligger Ellebjerg Skole blandt de fem almene folkeskoler med den laveste socioøkonomi i København. Når den er så lav, betyder det, at skolen løfter en rigtig stor social opgave, fordi børnene er særligt sårbare og/eller udfordrede på forskellige områder og ofte har socialsager hos socialforvaltningen. Hvis skolen er mere socioøkonomisk blandet, end den er i dag, vil koncentrationen af børn, der har det svært, blive lavere i hver klasse, og det ville give en bedre dynamik i klasserne og på årgangene.

Pædagogiske overvejelser

At indskrivningen på skolen går så godt, skyldes til stor del det stærke samarbejde som skole, KKFO og distriktets daginstitutioner har arbejdet hårdt for. Hvis skoledistriktet deles op, bliver dette stærke samarbejde betydeligt sværere at administrere. Det påvirker ikke kun indskrivningen, men gør også overgangen og overleveringen fra børnehave til skole sværere for børnene og deres forældre. Det vil vi som skole være meget kede af. Til gengæld er et samlet og større distrikt med til at gøre det nemmere at lave velfungerende klasser, da man ved at have flere elever kan sammensætte klasserne mere hensigtsmæssigt, og fordele børnene efter deres behov. Når de mest sårbare børn og de mest velfungerende børn blandes i alle klasser, har vi en forhåbning om at dette, i kombination med at man i udskolingen kan se frem til et særligt spændende miljø, er med til at undgå at skolen bliver tyndere i toppen, og socioøkonomien derved bliver lavere i udskolingen. For når skolen bliver tyndere på nogle årgange, betyder det, at klasserne skal lægges sammen, og det er ofte en stor mundfuld for mange af eleverne og for personalet. Der bruges mange pædagogiske overvejelser og timer på at sammensætte nye klasser, men også på at samle op på de børn der synes at sådan en proces har været hård. Sidste skoleår havde skolen klassesammenlægninger på fire årgange, og det, tror vi, kan undgås ved at få en skole, hvor der er flere spor på hver årgang. Selvfølgelig er der både fordele og ulemper ved at have elever samlet på en skole fra 0.-9. klasse med både små og store elever på samme måde, som der også er det ved at dele dem op. For nogle børn og forældre virker de store elever meget store og skræmmende og nogle af de ældre elever vil helst slippe for de mindste. Her er en aldersopdelt skole en god løsning. Det er også stor forskel på, hvad man har behov for eller lyst til, når man er 6 år, og når man er 14 år. På en aldersopdelt skole kan det skabes et trygt og målrettet indskolingsmiljø for 0.-3. klasse, hvor KKFO’ ens og skolens samarbejde om børnene bliver endnu stærkere end nu. Det kan skabe en unik mulighed for faglig udvikling og sparring mellem lærere og pædagoger, hvor de to faggrupper bliver mere ligeværdige og kan sparre fagligt med hinanden og udvikle nye pædagogiske metoder. Både pædagogisk og fagligt er Ellebjerg Skoles udeområde fantastisk til netop indskolingsbørn med vores skolehave, en lille sø og den store grønne skolegård. At skifte skole mellem 3. og 4. klasse er naturligt i f.t. fritidsdelen, idet børnene samtidig skifter fra KKFO til klub. Personalet vil stadig kunne følge med eleverne fra 1. til 5. klasse, for at skabe en brobygning for børnene. Der vil være mulighed for at personalet kan skifte matrikel, og få andre udfordringer. Denne mulighed for personalet understøtter sammenhængskraften for den samlede skole. Brobygningen her er desuden forholdsvis nem at gennemføre, da der kun er 700 meter mellem de to matrikler. Nogle har udtrykt bekymring for, at der er noget, der går tabt ved at dele eleverne op, fordi de små ikke længere møder de store – og omvendt. Vi anerkender bekymringen, men mener at det vejer tungere at kunne skabe en skole, hvor vi i bydelen ikke er opdelt efter socioøkonomi. Der kan stadig laves temauger på tværs af matrikler, de ældste kan stadig bruge skolehaven, og de yngste kan komme på besøg hos de store. Man kan lave særlige fælles skoledage og have venskabsårgange, så der er en udveksling på tværs af klassetrin, samtidig som en skole med 0.-3. klasse og med samarbejde mellem lærere og pædagoger på alle årgange giver en unik mulighed for pædagogisk nytænkning.

Udskolingen mangler faglokaler og mulighed for socialt samvær i de nuværende rammer

Rammerne for udskolingen på Ellebjerg Skole er svære at arbejde med for at skabe et pædagogisk, socialt og fagligt ungemiljø for alle elever. Skolen har meget små klasselokaler, og eleverne i udskolingen fylder mere rent fysisk, hvilket gør de nuværende klasselokaler mindre egnede til de ældste elever. De trænger til mere plads. Det samme er gældende for skolens faglokaler, der i dag er for små og for få til, at udskolingseleverne vil kunne være der. Allerede nu er der ikke plads til at alle udskolingsklasser kan bruge faglokalerne, da flere af dem bliver brugt til klasselokaler. Da der er stor interesse i de kreative og håndværksmæssige fag, er der brug for nye, moderne og inspirerende lokaler til det, hvor der også er plads til, at eleverne faktisk kan bruge dem. En stor idrætshal er også noget, der mangler for de ældste elever, da de nuværende er meget små, og det er begrænset, hvilke sportsgrene man kan bruge dem til. I skolebestyrelsen glæder vi os til at den nye madskole står færdig til sommer, men det betyder også, at de ældste elever har måttet sige farvel til deres eget opholdsområde. De har med andre ord ingen steder at være i frikvartererne andet end i klasselokalet eller i skolegården, som er tilpasset de yngste elever. Det er ikke pædagogisk forsvarligt og heller ikke holdbart i længden, at de ældste ikke har et sted at være. Samtidig er madskolen underdimensioneret i f.t. at børnene skal kunne spise i den tilstødende kantine (selvom de bliver opdelt i flere hold). Hvis Ellebjerg skole konverteres til en skole for 0.-3. klasse, kan det nuværende madkundskabslokale omdannes til kantineområde, og dermed bliver der kantineplads til alle børn. En skole med to matrikler og flere elever ville kunne løse udfordringen i forhold til skolens, og desuden klubbens, nuværende små lokaler. Det hus, som fritidsklubben har i dag, begynder at være slidt og småt. Det er tiltrængt med noget nyt, hvor der også er muligt at lave værksteder. Hvis man bygger to separate skoler, bliver det meget svært at forklare Ellebjergs børn og unge, at de skal gå i klub i nuværende Rubinen, imens den nye skoles børn får helt nye faciliteter. Det er yderligere en faktor at huske på i forhold til risiko for udsivning fra Ellebjerg, hvis der kommer en skole mere i distriktet i stedet for en fælles model.

Mindre afdelinger i samme skole

Vi kan som skolebestyrelse godt forstå, at nogle er bange for størrelsen på skolen, men antallet af elever på Ellebjerg Skole vil være det samme, uanset om den er en indskolingsskole eller en separat skole for 0.-9. klasse. Så for børnene er oplevelsen ikke, at de er på en større skole, når de går i indskoling. Alle spor i samme årgang behøver ikke at have klasselokaler ved siden af hinanden eller holde frikvarter samtidig. I dag holder skolen faktisk forskudte frikvarterer, så det kender man i forvejen. Heldigvis er Ellebjerg Skole bygget med to fløje med tre etager hver og en separat bygning der kaldes lilleskolen. Ud over det vil vi få en helt nybygget del i Lupinens nye lokaler. Det betyder, at man kan dele børnene op, så de ikke skal forholde sig til 6 klasser på hver årgang. I stedet for at samle hver årgang for sig kan man f.eks. i stedet have 2 klasser fra hvert spor samlet 3 forskellige steder, så der kommer en aldersspredning på hver afdeling. Der vil være mange muligheder for at lave opdelinger, som giver mening pædagogisk – mere end i dag, hvor nogle årgange/klasser er udfordret, fordi andelen af børn der har særlige behov, fylder uforholdsmæssigt.

Ny struktur giver altid udfordringer

Det kan ikke undgås, at der opstår opstartsvanskeligheder, når bydelens skolestruktur skal ændres. Uanset om man skal starte en helt ny skole, eller lave den løsning vi peger på, med indskolingsmatrikel på Ellebjerg Skole og 4.-9. årgang på den nye matrikel, vil der være ting, der er svære i starten. Heldigvis er der kun tale om en ind- og en udskoling, og det kan derfor ikke sammenlignes med det, der blev nævnt til borgermødet om fireskolesamarbejdet på Amager. Det positive ved at få en to-matrikelskole frem for to separate skoler er, at der vil være såvel ledelse som lærere og pædagoger, der kan føre de gamle traditioner videre, sammen med de nye der skal ansættes, når skolen udvides. Vi lægger som skolebestyrelse vægt på, at der ved en udvidelse af Ellebjerg Skole skal være ledelse nok, og at der skal være ledelse på begge matrikler. Det er vigtigt for såvel personale, elever og forældre, at der er nærværende og tilgængelig ledelse.

Fritidsklub og ungemiljøer

I starten af processen omkring ny skolestruktur, da vi som skolebestyrelse blev præsenteret for hvad der skal ske, fik vi at vide, at der skulle laves ungeværk i bydelen. Det, mener vi, er meget vigtigt for de unge på skolen, og vi ønsker, at det bliver taget med videre, som en del af den nye matrikel. Mange af ældste elever eller unge under 18 år i bydelen kommer ikke til at gå over til Godsbaneterrænet. Da der bor mange unge med lav socioøkonomisk baggrund, og mange som bor småt og derfor gerne ses med vennerne enten på gaden, ved stationen eller i klubben/ungeværket, er det meget vigtigt, at de unge får et lokalt tilbud. Med de nye beboere og en generel forandring i beboersammensætningen blandt andels- og ejerboligerne er der brug for nogle mere kreative og inspirerende lokaler, end dem der i dag tilbydes på Rubinen. Vi ønsker derfor et ungeværk i tilknytning til den nye skolematrikel eller en om-/tilbygning af det nuværende ungeværk, som ikke længere skal rumme fritidsklub, da denne flytter til den nye skolematrikel, når den står færdig. Det er meget vigtigt, at vores bydel får et godt tilbud fra 4. klasse og op, da mange i bydelen ikke oplever kultur, kreativitet og natur sammen med deres familier. Dette kan netop endelig styrkes ved at bygge en matrikel til både klub og skole for 4.-9. årgang.

Specialklasser

I forhold til at skolen skal rumme specialklasserækker og at børn med særlige behov ikke har godt af at skifte matrikel, mener vi det ville være ærgerligt hvis det var et argument der gjorde det umuligt for hele bydelens børn at få en helt ny matrikel til mellemtrin og udskoling. Især fordi det faktisk viser sig at være en god idé med en separat matrikel for de mindste børn, da børn med særlige behov ofte oplever de store elever som skræmmende og bedre kan forholde sig til børn på deres egen alder. De børn der starter i specialklasse allerede i indskolingen, kan få deres egen afdeling på skolen, så de ikke skal passere de mest befærdede steder inde på skolen og i skolegården, for eksempel den gang der i dag huser 0. klasserne.

Processen

Som Ellebjerg Skoles skolebestyrelse vil vi pointere, at det har været en svær proces med mange ændringer undervejs. Blandt andet fik vi (som nævnt) fra start at vide, at der vil komme et nyt ungeværk og et lokalt samlingssted på den nye matrikel, samt at Ellebjerg Skole kunne rumme elever fra 0.-5. klasse og den nye matrikel skulle rumme 6.-9. klasse. At der skulle være specialklasserække, fik vi ikke at vide før til sidst. Vi har haft mange drøftelser for og imod de forskellige løsninger, som der har været præsenteret undervejs. Vi er alle sammen meget glade for vores skole i dag, men samtidig er vi nødt til at forholde os til udfordringerne med socioøkonomi, udsivning og manglende ungemiljøer. Vi vil derfor være meget nervøse for, hvad der vil ske med Ellebjerg Skoles gode udvikling, hvis man bygger en separat skole for 0.-9. klasse 700 meter fra os.

Vi ser frem til at følge med i processen med byggeriet af en ny skolematrikel og håber på, at I lytter til de lokale ønsker og vores ønske som skolebestyrelse, når I skal træffe denne vigtige beslutning. Det er trods alt os, der kender såvel skolen som området bedst.

Vi vil også forvente at blive inddraget i den videre proces omkring byggeriet. Tak fordi I læste med

Med venlig hilsen Ellebjerg Skoles skolebestyrels