Høringssvar vedrørende Skolestruktur for skoler på Godsbaneterrænet og i Bådehavnsgadekvarteret

Kære Politikere

Det lyder som en fantastisk mulighed for Sydhavnens børn og unge at få en fælles skole og noget nyt for eleverne i 4.-9.-klasse. Den aldersgruppe trænger virkelig til at få noget nyt og noget større, hvor der er flere muligheder for venskaber, bedre faglokaler, større klasselokaler og miljøer hvor de kan opholde sig i frikvartererne. Samtidig er det trygt og rart for de mindste elever at være på en skole for 0.-3. klasse. Derfor håber jeg på en fælles skole med to matrikler.

Tryghed at kende de andre

Jeg er vokset op i bydelen, gik selv på Ellebjerg Skole og har nu mine egne to børn på skolen. Den har altid været en skole hvor mange af familierne har det svært. Sådan er det stadigvæk, men der er sket en udvikling hvor flere af de mere ressourcestærke forældre har valgt skolen til, så den bliver mere blandet. Men vi kan også se at mange elever forsvinder fra skolen, og det er en udfordring som både skolen og vi selv kæmper med at lave om på.

Vi er som familie engagerede i bydelen og vil virkelig at vores børn skal have en god og spændende opvækst og føle sig som en del af kvarteret. Skolen er det naturlige samlingspunkt for både børnene og for os forældre. Det ville være rigtig ærgerligt at ændre på det, ved at dele os op på to skoler.

Når vores børn skulle starte i skole var det trygt at vide hvilke andre børn fra børnehaven, vejen, gården og legepladsen de skulle i skole sammen med. Børnehaven havde besøgsdage, der var børneløg og børne-OL på skolen for alle børnehaven inden skolestart. Alt det går tabt hvis børnene skal splittes op på to skoler. Det vil gøre overgangen meget sværere, og det vil dele kvarterets forældre op.

Nye traditioner og almindelig hverdag

Der vil være nogle enkelte ting der bliver anderledes ved at dele børnene op på to matrikler. Men at lave skole ud fra enkelte traditioner som sidste skoledag for 9. klasserne, modtagelsen af 0. klasserne eller fælles skolefester er for mig uhensigtsmæssigt i forhold til hvad børnene kan få ud af en fælles skole i hverdagen. Der er trods alt almindelig undervisning de fleste af årets dage, hvor eleverne egentlig mest interesserer sig for andre børn på deres egen alder. De festlige dage der bliver brugt som argument for at lave to 0.-9.-skoler kan skolen stadigvæk fejre, da der kun vil være 700 meter mellem matriklerne. Når 0. klasse har første skoledag kan 3. klasserne vise dem rundt, 5. klasserne kan stadig have teaterforestilling for hele skolen, da man bare kan komme på besøg på den anden matrikel. Det samme med karameldag.

Både de mest sårbare og de stærkeste skal styrkes

Det er vigtigt at huske at Ellebjerg Skole er en skole med en meget lav socioøkonomi, som nu kan løftes gevaldigt ved at der bygges nye boliger i distriktet. Det gavner både de børn der har det særligt svært, men også de børn der kommer fra hjem med veluddannede forældre, der nu vil få større mulighed for at udfolde sig med deres interesser. Det var netop det jeg selv manglede da jeg gik på skolen og skiftede til en privatskole i 8. klasse. Den udvikling synes jeg vi skal vende, for vi bør kunne byde børn udfordringer og venskaber med ligesindede i den lokale skole.

Specialklasserne skal ikke være et modargument for en hel bydel

Til borgermødet talte vi om specialklasser, og at bruge dem som argument imod at lave en fælles skole, fordi de børn vil have svært ved et skift, undrer mig. De fleste børn bliver ikke visiteret til specialklasse før 4. klasse, og derfor ville det være ligegyldigt, når skiftet her jo ligger efter 3. klasse. Desuden viser det sig at de få børn der starter i specialklasse før 3. klasse ofte vil finde det mere trygt at gå et sted hvor der ikke er store børn.

Det gamle Sydhavnen bør samles

Da Teglholmen og Sluseholmen skulle bebygges havde mange i den gamle del af Sydhavnen et håb om at det ville løfte vores bydel. Det skete ikke. Vi deler godt nok postnummer og vores børn skal til tandlæge på Skolen i Sydhavn, men andet har vi ikke fået ud af det. Det er en meget tydelig opdeling mellem både voksne og børn på hver side af Sydhavnsgade. De unge kunne have fået et fælles spændende miljø, hvor de kunne udfolde sig kulturelt og socialt og på tværs af social baggrund, men nu keder de sig på hver deres side af vejen. Derfor ser jeg nu en unik mulighed for at skabe noget kreativt, noget kulturelt og noget inspirerende for de ældste elever, hvor de både går i skole sammen med mange andre jævnaldrende og kan få en fritid sammen. For det er sådan at de unge har nemmere ved at tale med hinanden i fritiden når de ved hvem de andre er fra skolen.

Hvis vi skal dele det eksisterende skoledistrikt i to, er det svært at der ikke ender med en masse ballade fra dem der mener de hører til den forkerte skole. De nye beboere vil også deles op i to distrikter. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis det skal blive en succes at integrere de nye boliger med den gamle del. Denne gang vil der netop ikke være en trafikal barriere mellem det nybyggede og det gamle, der vil være en flydende overgang, og blandt noget af det nye ligger der allerede noget af det gamle. For mig at se er dette en god mulighed for at skabe godt naboskab ved at de nye tilflyttere bliver en del af løsningen og dermed bidrager til at hele kvarteret får en ny fælles skole. Det kan være med til at selv de mest modvillige sydhavnere kan se noget positivt i det nye der bygges.

Vi vil ikke isoleres

Jeg er faktisk decideret bekymret for en model med to separate skoler. Især fordi der nu helt garanteret kommer en fælles udskoling for eleverne på Bavnehøj og Godsbaneterrænet. Hvis vi i Ellebjergs distrikt endnu en gang skal skæres af fra at tage del i udviklingen og de nye faciliteter, tror jeg at mange forældre vil søge sig mod Bavnehøj i stedet for, da de jo får et nyt og spændende ungemiljø i Godsbaneterrænet, og så er jeg bange for at Ellebjerg Skole ender som en lille ø der ikke tager del af resten af områdets udvikling.

Lærerne, pædagogerne og ledelsen

På en stor samlet skole er det i øvrigt vigtigt at have ledelse nok og at man fra start skaber en fælles kultur, så man stadigvæk mødes på tværs af klassetrin og matrikler. Det vil heldigvis være kort afstand mellem matriklerne, så den opgave må kunne lade sig gøre. Det er vigtigt at lærerne og pædagogerne får lov til at præge den fælles skole, både i forhold til udformningen af bygningen, klasselokaler og faglokaler, men også i forhold til lærernes måde at arbejde på. Her kan de måske få inspiration fra andre skoler der er delt op på denne måde, fx Tove Ditlevsens Skole.

Med bedste hilsener

Claus, far til to på Ellebjerg Skole og tidligere elev på skolen