Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Høring: Kultur- og idrætsfaciliteter i Tunnelfabrikken på Nordhavn
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Høring om Kultur- og idrætsfaciliteter i Tunnelfabrikken på Nordhavn.
Der er en stigende interesse for at give plads til mere vild natur i Danmark og de sidste måneder har vist, at behovet for bynær natur og opholdsmuligheder langs vandet er meget stort, især i København.
Østerbro Havnekomité har sammen med 9 andre grønne organisationer i over et år arbejdet på at løse den udfordring og har i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab Aps. udarbejdet en plan på 100 ha bynær natur i Ydre Nordhavn – Nordhavn Naturpark.
Planen er at etablere en større sammenhængende grøn struktur i nord-syd-gående retning, der forbinder flere naturtyper og har et stort rekreativt potentiale. Det er et relevant bud på en værdifuld grøn lunge med vild natur, der skalamæssigt passer til den nye bydel, og hvortil der er nem adgang for alle, ikke mindst Nordhavns beboere.
Det er derfor af stor betydning, at man i det kommende lokalplan arbejde friholder de 100 ha i Nordhavns Naturpark, som naturområde. Den kommende lokalplan for Tunnelfabrikke bør omhandle Tunnelfabrikken og området vest for Tunnelfabrikken. Vi ønsker ikke permanent eller midlertidig bebyggelse øst for Tunnelfabrikken.
Det er rigtigt, at der nu satses på Kultur- og fritidsaktiviteter i Nordhavn.
Men aktiviteterne må respektere, at området Stubben, som indgår i Nordhavns Naturpark, er et vigtigt fugleområde på niveau med Utterslev Mose.
Udendørs aktiviteter ved Tunnelfabrikken må derfor være støjmæssigt afdæmpede.
Desværre ser det endelige projekt ud til at blive for dyrt til at gavne det kulturelle vækstlag og muligheden for billige mødelokaliteter, som er nødvendige for at udbygge et deltagerdemokrati i Nordhavn.
Vi vil fra havnekomiteen atter pege på, at containerterminalen er fejlplaceret.
Den kommende trafik til og fra containerterminalen vil gøre det umuligt at gøre Nordhavn til fremtidens bæredygtige bydel.
Det kan stadig nås, at ændre beslutning og flytte containerterminalen til Køge, som der tidligere har været forslag om. Området, der indtil videre er udlagt til containerterminal i Nordhavn vil kunne løse behovet for f.eks kollegieboliger og alm. boliger i København.
14.7.2020 Inger Hutters