Oprettet: 20. maj 2020
Svarnummer:
18

Indsendt af

Tanja Hansen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Jeg bor i det område, hvor man ønsker at ændre skoledistriktet, så kommende børn skal gå på Bellehøjskole i stedet for Utterslevskole. Jeg bor på Mellemvangen og har to børn gående Utterslevskole. Jeg er medlem af grundejerforeningen Præstevangen, som ligger på begge sider af Hareskovvejen. Det vil sige, at vi i princippet burde have en del sociale fællesaktiviteter, som man normalt har i grundejerforeninger eks. fastelavn, sommerfester mm. I de 9 år jeg har boet på adressen har min familie og jeg ikke deltaget i et eneste socialt arrangement i vores grundejerforening, da der er en naturlig grænse ved Hareskovvejen, som gør det fuldstændig unaturligt at dyrke sociale relationen på tværs af en af Danmarks mest befærdede veje,

Tilgengæld har vi oprette et socialt fællesskab på tværs af grundejerforeninger og postnumre med nabovejene, fordi vi bor side om side og vores børn løber frem og tilbage på de stille villaveje, går på samme skole og i samme fritidstilbud. Her afholder vi fastelavn, sommerfester mm., da det er naturligt for vores børn at hygge sig sammen med børn de i forvejen kender og har det trygt med .

Pointen er sådan set, at det vil skabe et ærgerligt naboskab for børnene, at de ikke længere får tætte og nære relationer til de øvrige børn på nabovejene og at deres mulighed for at få gode sociale relationer, hvor de frit kan færdes på trafiksikre veje fra en tidlig alder ikke længere vil kunne lade sig gøre, grundet en ærgeligt politisk beslutning.