Oprettet: 30. maj 2020
Svarnummer:
30

Indsendt af

Signe Hedemann Mikkelsen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Forslaget om ændringen af skoledistriktet for Utterslev Skole er meget foruroligende - både for os som familie og for kvarteret. Vi flyttede til Dyblandsvangen - som er omfattet af det ændrede skoledistrikt for tre år siden, og har sart to børn, der potentielt ikke kan starte på den skole, som vi vægtede meget højt, da vi flyttede til kvarteret. Vi anser det bestemt ikke som værende den rette løsning af flere grunde. 

Trafiksikkerhed:

Jeg krydser hver morgen Harreskovvej - som med sin tunge trafik og 4 spor er meget utryg at krydse. Herudover kan et barn ikke nå at krydse vejen, før der igen bliver rødt, hvorfor de skal stå at vente midt på vejen i den tunge trafik. Flere gange har vi oplevet, at hellerne har været påkørt. Vores barn vil også skulle krydse Frederikssundsvej, der ligeledes er præget af tung trafik. Skolevejen til Utterslev Skole af små veje gennem kvarteret er meget mere tryg. 

Fællesskab i kvarteret:

Vores børn vokser op i trygt område, hvor børnene leger med hinanden på gaderne og i haverne - og kender hinanden fra skolen. Dette fællesskab vil alt andet lige blive negativt påvirket. Et ændret skoledistrikt vil sætte kvarterets sammenhængskraft på spil. Det er vores klare overbevisning, at hvis kvarteret splittes op i to skoledistrikter, vil tilstrømningen til kommunes folkeskoler dale, da flere af os vil søge mod private skoler, da vi ikke tør lade vores børn krydse de store tungt trafikkerede veje.

 

Vi mener, at man bør anskue den store tilstrømning til Utterslev Skole som en succes - og finde en anden løsning end at splitte kvarterets børn ad.