Oprettet: 31. maj 2020
Svarnummer:
34

Indsendt af

Nana O. Nielsen

Postnr.

2100

By

Købenahvn

Høringssvar

Høringssvar fra Nana O. Nielsen vedr. høring om ændringer i skoledistrikter for skoleåret 2021/2022, vedr. min søn Axel Wedels skolestart.

Høringssvar;

Københavns kommune går op i at børnene har en sikker skolevej frem for alt. Ifølge forslaget ville min søn Axel være nødsaget til at skulle gå igennem to store trafikerede kryds. Dette vil betyde at det ikke vil være sikkert for Axel at færdes i trafikken, og jeg vil være nødt til at køre ham til og fra skolen indtil cirka 10års alderen. Da jeg er enlig forældre, og arbejder på Gentofte hospital, vil jeg have svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen.

Det var en af mine motivationer for at flytte til Østerbro for cirka 3år siden, var at Axel kunne gå i skole på Østerbro, hvilket jeg prioriterede højt. Det ærger mig gevaldigt at dette måske bliver ændret til Guldberg skole.   

Jeg mener også at det er sent at offentliggøre ønsket om  at børnene skal gå i skole på Nørrebro for skoleåret 2021/2022. Det korte varsel gør at det vil være svært at finde alternativer til Guldbergs skole. Ovennævnte vil have betydning for mig at vælge skole for Axel.

Nørrebros lokaludvalg lægger vægt på udvikling af fællesskaber, der  kan understøtte sammenhængskraften i et kvarter og med inddragelse af børns erfaringsverden. Jeg mener at udvikling af fællesskaber, både for såvidt børn og forældre, vil gå tabt hvis børnene flyttes til Nørrebro. Som enlig forældre med et barn, betyder det sociale samvær og relationer enormt meget og det vil  bekymre mig meget hvis forslaget går igennem.

Med venlig hilsen

Nana O. Nielsen.