Oprettet: 1. juni 2020
Svarnummer:
45

Indsendt af

Mikkel og Signe Dalsgaard

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Vi har følgende kommentarer til ændring i skoledistrikt ifm Utterslev Skole-området

Vi mener ikke forslaget tager højde for gældende principper for sikker skolevej, som Børne og Ungdomsudvalget har vedtaget.

Det er en meget forvirrende vej at færdes på for børn. Det er ikke muligt at nå over vejen mens det er grønt, dvs. at man skal vide at man skal løbe, og børn kan let blive forvirrede, da der ikke altid bliver grønt, når man har trykket.

Trafikken er så tung, at det kan være svært at udveksle simple beskeder, hvormed forvirring i forbindelse med overgang i feltet kan opstå.  

Man får en fornemmelse af, at der ifm nærværende forslag om ændring af skoledistrikt for Utterslev Skole ikke hersker et egentligt kendskab til den foreslåede skolevej: at man simpelthen ikke har været i området og prøvet at krydse vejen.

Mange borgere har desuden oplevet hasarderet kørsel netop i dette kryds, hvilket vi desværre også har. En meget chokerende oplevelse, hvor en bil kørte over for rødt med mere en 80 kilometer i timen, mens vi var på vej ud i krydset på cykel.

Et unikt lokalmiljø vil blive ødelagt ved ændringen af skoledistriktet. Børnene i området omkransende Mellemvangen og Skolevangen leger på tværs af aldre og kender hinanden rigtig godt, fordi der er mulighed for at bevæge sig frit mellem huse og haver. Man vil komme til at ødelægge sammenhængskraften i området, hvor der er en historisk stærk orientering imod Nordvest og Utterslevskole.

Igen må det gentages at denne orientering og identificering hænger sammen med Hareskovvejens brede spor og voldsomme trafik og støjen forbundet med den. En ændring af skoledistrikt vil ikke ændre på dette.

Ny dansk forskning viser, at det ikke nytter noget at tvinge ressourcestærke familier til andre skoler (Weekendavisen 24. april 2020 – Det populære valg af Anders Boas). Ændres skoledistriktet vil man sandsynligvis se en udvikling, hvor de ressourcestærke familier vælger privatskole frem for det lokale kommunale tilbud. Senere, at ressourcestærke familier, der værdsætter sammenhængskraft, fravælger dette område som bopælsmulighed pga. umulig skolevej.

Hermed løses problemerne ikke for Bellahøj skole. Tværtimod vil konsekvensen være at flere fravælger folkeskolen i Utterslev/Brønshøj-området, hvilket vil være en ærgerlig udvikling i en kommune som Københavns kommune.