Oprettet: 14. december 2019
Svarnummer:
2

Indsendt af

Stig Rygaard

Postnr.

2830

By

Virum

Høringssvar

Alt nybyg i Danmark skal så vidt muligt etableres med løsninger som sikre at overfladevandet - primært fra tagarealer - håndteres lokalt ved LAR-løsninger. Såfremt samme er tilfældet for Amager Fælledby, så kommer byggelovgivningen i karambolage med miljølovgivningen, idet LAR-løsninger ovenpå forurenet jord - i dette tilfælde forurenet fyldjord som allerede resulterer i perkulat (nedsivende regnvand, som forurenes af den forenede jord) - så vil LAR-løsninger, herved blot forsinke denne proces og således fungere som mellemstation til at forurene overfladenære sekundære grundvand. At der i praksis ikke er nogen forskel imellem nærværende situation og potentielt fremtidige, så er det dog potentielt en overtrædelse af miljølovgivningen, da "rent" overfladevand ikke bevidst må ledes ned i forurenet jord og således selv blive forurenet. Derfor skal projektet håndtere denne udfordring, idet planlagte små søer - sandsynligvis til håndtering af regnvand - som beskrevet ikke må lade regnvand nedsive igennem forurenet jord. Derfor er søernes etablering - der alt andet lige må være thesen bag postulatet om øget biodiverditet - være baseret på følgende: 1) enten omfattende jordforurenings-oprensning, som muliggør LAR-løsninger i tilknytning til søerne med "rent" overfladevand. 2) søerne etableres på et ikke-permeabel geo-textil med overløb til HOFORs almindelige spildevandssystem, der pt leder vandet til Lynetten Rens. Nr. 2 vurderer jeg kræver dispensation jf. BR18. Således er Nr. 1 fravalgt ved at indkapsle jordorureningen. Hvis byggeriet kan få dispensation for nedsivning af overfladevand og lede det til spildeandssystemmet, så vil Amager Fælledby alt andet lige blot gøre belastningen af spildevandssystemet større, hvorved skybrudsrelaterede events - alene ved etableringen af Amager Fælledby - vil give øget skybrudsrelaterede udløb fra bygværk-overløb til fx Københavns Havneløb med deraf resultetende ekstra dage, hvor fx havnebadene ikle kan bruges pga. bakterier i vandet.