Oprettet: 17. december 2019
Svarnummer:
28

Indsendt af

Sif Larsen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Af; Sif Larsen d. 17 december 2019 Til By og Havn Høringssvar vedrørende Vejlandskvarter på Amager Fælled. Københavns Kommune skriver selv i deres artikel, der er gældende fra 2015 til 2025 om bynatur (se venligst link forneden); ”At de har en forpligtigelse over for byens borgere – både de nuværende og de kommende: Vi skal sikre, at København forbliver en attraktiv by at bo og leve i – også i takt med vi bliver flere københavnere. Vi skal fortsat sikre et stort udbud af rekreative tilbud og skabe de bedste rammer for et mangfoldigt byliv. Samtidigt er det også Københavns Kommunes ansvar at sikre, at vi lever op til de aftaler som kommunen har indgået, for at beskytte vores fælles natur og biodiversitet fra vejtræer til engarealerne på Amager Fælled”. Men Københavns Kommunes visioner om bynatur, stemmer ikke overens med byggeplanerne på fælledens engarealer. Når Københavns Kommune vil reducere Amager Fælled arealet med byggeri og asfalterede cykelstier, og senere har en havnetunnel i tankerne, så er der ikke meget natur tilbage. Og resultatet af politikernes beslutninger vil for altid ændre naturen til parklignende arealer og hvor der ingen plads er, til de sidste: harer, ræve, lækatte , rådyr & lærker samt dagsommerfuglene: iris og det hvide w. for ikke at glemme orkideen Ægbladet fliglæbe mm. Reference: Bynatur i København 2015 – 2025: https://www.kk.dk/artikel/bynatur-i-koebenhavn-2015-2025