Oprettet: 19. december 2019
Svarnummer:
54

Indsendt af

Linda Mathiesen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er imod byggeriet af det planlagte Vejlands Kvarter, som jeg mener er med til at forringe biodiversiteten på Amager Fælled. At bygge ovenpå natur, kan aldrig være godt for naturen. Der er 3.700 meter altså tretusind og syv hundrede meter fra Rådhuspladsen i København, og til man står på MIDTEN af Amager Fælled. Er der andre storbyer tilbage i verden, hvor man har sådan en unik enestående natur så tæt på ?? Jeg har i dag d. 19/12 2019 kigget på boligsiden for ledige lejligheder af fx København, ledige lejligheder til leje 624 mange af dem er lejligheder fra nye byggerier, til salg 2.335. I Ørestaden ledige lejligheder til leje er der lige nu 214. Kigger man på Airbnb er der bare i Ørestaden 34 ledige boliger man kan leje sig ind på hele lejligheden, ikke bare et værelse, dvs de mennesker der ejer disse lejligheder, har et andet sted at bo, kigger man på hele København og alle de lejligheder man kan leje, så står der altså rigtig mange tomme lejligheder rundt omkring, det er flere hundrede. Jorden man vil bygge på, er så forurenet, og en fare for eksplosioner, er det virkelig en risiko i vil udsætte Danskerne for ? Det vil koste rigtig mange penge at få renset den jord og lagt ny jord på, kan det virkelig være rigtigt, hvem skal betale det ? Dette byggeri der er planlagt, der kan jeg kun se en vej ind/ud. Er det sikkert nok, kan vi være sikre på der ikke kommer flere veje ? Der kommer til at være et pænt stykke vej til Metroen, dvs alle skal cykle eller tage bilen til stationen. Busserne er der jo blevet skåret ned på herude på Amager, siden den nye metro er åbnet i resten af København. Jeg kan ikke rigtig få det til at passe med det billede vi er blevet forevist at det kan komme til at passe med virkeligheden. Verden bliver varmere, det ved vi alle sammen, vi skal passe på vores natur. Når vi først har bebygget den, kan vi altså ikke bare gøre det om igen. Amager Fælled bruges også til at køle København ned, og give os frisk luft. Insekterne, bierne og fuglene forsvinder. Tager i deres ynglepladser fra dem, så forsvinder de. Amager fælled er et af disse steder hvor der er yngelpladser. Vi ved også, hvis der kommer for meget lys og larm, så forsvinder de også. Med det nye bebyggelse, vil der komme masser af larm, ikke bare under byggeriet, men også efterfølgende, specielt om sommeren, når folk skal spille højt musik, og tager deres enorme højtalere med ud på terrassen, nu er terrassen jo så lige pludselig blevet en del af Amager Fælled, hvor fuglene plejede at yngle, hvor insekterne levede i fred. Ja en dag bliver det til engang, hvis i bliver ved på denne måde. Hvorfor skal København være lige som alle de andre storbyer ?? Kan vi ikke få lov til at være noget særligt ? Kan vi ikke få lov til at beholde vores fantastiske natur ? I fremtiden får vi sikkert turister på besøg som vil ud og se vores vilde natur, så tæt på København, for det har man bare ikke andre steder, der hedder det parker. Vi skal bevare vores Nattergale, Vandsalamander, Tornsangeren, Lærken, Viben, Gærdesangeren, Engpiber, Tårnfalk, Markmus, Snog, Rådyr, Ræven, Haren og Frøen. Hvad er livet værd, hvis alle vores dyr forsvinder, og naturen ligeledes. Jeg har ikke selv børn, men jeg tænker meget på fremtiden for de næste generationer, og det ser ikke lyst ud for dem. Alt skal bebygges og vokser, men vi ved jo godt, at vi ikke kan blive ved. Med venlig hilsen Linda Mathiesen