Oprettet: 20. december 2019
Svarnummer:
72

Indsendt af

Jette Blok Worm

Postnr.

1665

By

København V

Høringssvar

Vesterbro den 20. december 2019. Til:Københavns Kommune. Høringssvar til miljøkonsekvensrapport for det planlagte byggeri på Amager Fælled. Jeg er flyttet til Vesterbro for 5 år siden. Jeg blev så glad, da jeg fandt ud af, at jeg kunne cykle ud til dette naturområde på Amager Fælled. Ofte tager jeg mine børnebørn og familie med derud. Der er det stadig muligt, tilnærmelsesvis, at finde natur. Men støjen fra især biler presser sig på. Hvis der “ tages mere af Amager Fælled, så er det slut, med freden derude. Alternativet vil så være, at tage helt ud på Kalvebod Fælled via Dæmningsvejen. Her er det kun muligt, at komme ud på cykel eller gå de ca 7 km. Rigtig mange har ikke fysik til dette og hvilket alternativ er der så ? At køre i bil med yderligere CO2 udledning. Og de som ingen bil har, vil være afskåret fra, at komme ud i den rigtige natur, i en overskuelig afstand. Amager Fælled er bare Københavns Grønne Lunge, som bidrager til Folkesundheden, og som vi ved, styrker vores fysiske og mentale tilstand. Netop et område, som byboere i en storby, har behov for. Ikke nok med, at 18 ha natur “nedlægges”, men der kommer også 5000 indbyggere, med dertil hørende bilisme, støj og anden færdsel, som vil lægge et voldsomt pres på den resterende del af Amager Fælled. Amager Fælled kan bare ikke tåle, at blive beskåret yderligere. Der ER allerede taget, alt for “ store bidder”. Hvordan kan de politikere, som har stemt ja til byggeriet, forsvare, at bebygge og ødelægge den sidste rest af natur, vi har i København ? Det hænger jo slet ikke sammen med Socialdemokratiets vision om, mere sammenhængende natur, at vi skal være en Grøn Stormagt og forbedre biodiversiteten. Vores børn og deres efterkommere, har også ret til, at komme ud i naturen. Men det kræver, at naturen er inden for rækkevidde. Det er NU vi skal handle, og passe på vores klima og natur. Lærkesletten, er det eneste sted på Amager Fælled, hvor lærken og viben yngler. Nattergalen yngler der også og rådyrerne fouragerer og opholder sig på området. Hvad med alle de mangeartede insekter, blomster og græsser, som er fødekilde for fugle og øvrige dyrearter. Hvilken påvirkning vil byggeriet med 5000 beboere, få på fauna og flora for Lærkesletten ? Hvilken indvirkning, vil dette tab få, for resten af Amager Fælled, ikke mindst for Strandengen, som er et naturfølsomt område ? Hvilken erstatning, vil københavnerne få, for dette naturtab ? Hvordan kan Københavns Kommune og politikere legitimere, at Lærkesletten er affredet UDEN om Fredningsnævnet, af økonomiske årsager ? Hvornår bliver By & Havns regnskab, for deres tilgodehavende fremlagt ? Min tiltro til vort demokrati, har lidt er VOLDSOMT knæk i hele denne sag, og det vil skabe utryghed hos rigtig mange i flere årtier fremover. Hvordan kan Københavns Kommune tolerere, at byggeprojektet er så “ bæredygtigt”, at det promoveres, som om det tilfører MERE natur og FORØGER biodiversiteten ? Hvis dette er korrekt, hvordan kan det så verificeres? Bliver miljøkonsekvensrapporten udfærdiget af et uvildigt firma ? I håb om, at hele Amager Fælled bliver fredet i dens nuværende form, UDEN det projekterede byggeprojekt, sender jeg denne hilsen. Med venlig hilsen Jette Blok Worm Valdemarsgade 51, st.tv. 1665 København V Mail: kragen72@yahoo.dk