Oprettet: 16. december 2019
Svarnummer:
22

Indsendt af

Camilla

Postnr.

2300

By

københavn

Høringssvar

Amager Fælled er et helt unikt sted som bruges rekreativt af hele København. Du oplever ingen andre steder så tæt på centrum af København at kunne gå en tidlig morgen og se råvildt stå helt stille i en lysning, en ræv der løber over stien og en fuglekonge der hopper livligt rundt i træet ved siden af dig. Amager fælled er et grønt refugium, hvor dyr og mennesker kan få oplevelsen af at være langt væk fra byen - midt i byen. Det planlagte byggeri på Fælleden er en katastrofe for det rige dyreliv der findes ikke kun på Lærkesletten, men på hele fælleden. Byggeriet vil have væsentlige og uoprettelige negative konsekvenser for hele dyrelivet på Fælleden. Overalt ser vi hvordan byen rykker tættere på dyrelivet alle steder i verden og udrydder levesteder og arter. Vi ryster på hovedet når vi ser det i tv, men det sker lige så uforståeligt i vores egen baghave. At København bryster sig af at gå forrest ift at skabe en grøn og ren by er løgn og tomme ord. Københavns politikere sælger natur for at betale gæld. Men Københavns kommune mangler ikke penge. Jeres vælgere støtter ikke op omkring bebyggelsen af Amager Fælled. Gør det rigtige og prioriter den grønne jord der er tilbage, prioriter de dyr, der lever der hvor I vil bygge. Det er utopi at tro at dyrelivet på hele resten af fælleden ikke vil blive påvirket af byggeriet. Når dyrs habitat gøres mindre forsvinder arterne fra området. Hele området vil blive mindre værd både for dyr og mennesker. Det I vil sælge de nye boliger på vil være uden værdi og vil ikke længere findes på Fælleden.