Høringssvar vedrørende Nyindretning af Dantes Plads

Oprettet: 4. august 2019
Svarnummer:
36

Indsendt af

Nicolas Bro

Postnr.

1556

By

København

Høringssvar

Jeg vokset op på Dantes Plads, og bor nu med min egen familie i min barndoms lejlighed på pladsen. Min dreng går på den Classenske Legatskole på Vester Voldgade og har sin fritidsordning i Vartov. Vi har en dejlig og velfungerende skole her midt i museum kvarteret. På grund af pladsen omkring skolen og Vartov, er både skole, fritidsordning, børnehave og vuggestue spredt ud på hele Vester Voldgade, fra Vartov til Blox. På alle tider af dagen transporteres vores børn, enten på egen hånd, eller i følgeskab med lærer og pædagoger mellem skole, legepladser og de forskellige tilbud. Første bekymring går på, at Lille Langebro er åbnet og sender Cykler gennem Vester Voldgade, samtidig med at gaden bliver et knudepunkt for etableringen, og senere, ud og ind kørende biler til det underjordiske parkeringshus på Dantes Plads. Krydset mellem Stormgade og Vester Voldgade (hvor vores nye by museum åbner til sommer) er et af de stærkest trafikeret kryds i Kbh. Lige nu er det det rene anarki, stoplysene er sat ud af funktion, busser og biller ligger sig ude i krydset under rødt, mere som regel end som undtagelse. Jeg frygter alvorligt for mit barn, i det trafikkaos der følger. En anden bekymring er vores smukke gamle huse her på pladsen. Vi er en meget lille plads. Fra Dantes Plads 1 til den anden side af pladsen er der cirka tyve meter. Skybruddet i 2011 rystede vores huse her på pladsen, kælder vægge kollapsede, gulve satte sig, døre passede ikke længere. Vi blev klar over hvor skrøbelige vores gamle huse her på pladsen var. Grundvandet er højt her på pladsen, store dele af husene er bygget på pæle. En ny ingeniør rapport fra Glyptoteket konkluderer at selv en lille sænkning af vandstanden under pladsen kan have uforudsigelige konsekvenser for bebyggelserne i op til 300 meter væk. Jeg frygter selvsagt for mit barndoms hjem. Oven i alt det her føler vi os fremmedgjort, i kraft af at vi aldrig er blevet hørt i den her sag. Det er blevet vurderet at en (ellers lovpligtig) høring ikke var nødvendig, da planerne for Dantes Plads ikke blev vurderet til at ligge ind under lokalplanen. Det kan jo undre med så komplekst et byggeri i hjertet af København, midt i vores skønne museums kvarter. Yderligt har de 50 parkerings pladser på selve Dante Plads fungeret optimalt. Tallene på belægnings procenterne er 88% i dagtimerne og 79% om aften, hvilket jeg som beboer kan bekræfte. Desuden er der 350 parkerings pladser under Blox (med indgang der ikke nævneværdigt bringer skolevejen i farer), plus 150 nye pladser der etableres under Langebro. Ny metro på Rådhuspladsen og Gammel Strand osv. Jeg føler mig svigtet af Kbhs politikere. Mine forestillinger om vores lokale demokrati og dets embedsværk er på et lavpunkt. Jeg er mildest talt i chok over den ligegyldighed vi som beboere bliver mødt med.