Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Nyindretning af Dantes Plads
Oprettet:
3. juli 2019
Svarnummer:
15
Indsendt af
Inger-Lise Lund
Postnr.
1552
By
København V
Høringssvar
Det er som udgangspunkt dybt beklageligt for området omkring Dantes Plads - nærmest pinligt for politikerne, at der er givet tilladelse til at bygge den underjordiske parkeringsplads. Det er tilsyneladende hverken til glæde for erhverv eller private ved pladsen. Det kan kun modarbejde alle andre positive tiltag for at få færre biler i midtbyen.
Når det er sagt, så vil Vester Voldgade blive en særdeles trafikeret cykelgade understøttet af den nye 'Lille Langebro', så det er særdeles vigtigt, at til- og frakørslen fra parkeringskælderen ikke kommer til at være til gene for cyklister eller skabe farlige situationer for andre bløde trafikanter. Til- og frakørsel ved Blox-parkering er allerede til både gene og fare for cyklister, hvilket jeg dagligt kan følge fra mine vinduer.