Høringssvar vedrørende Nyindretning af Dantes Plads

Oprettet: 4. juli 2019
Svarnummer:
16

Indsendt af

Ann Seemann Hansen

Virksomhed / organisation

År

Postnr.

1556

By

København V

Høringssvar

Københavns Kommune og Q-park, Jeg er blevet opfordret til at afgive et høringssvar i en mail fra Q-park og Københavns Kommune den 18. juni 2019: Mit ønske til nyindretning af Dantes Plads er, at den bliver istandsat, som den så ud for ca. 1 års tid siden. Pladsen og belægningsstenene er virkelig skamferet i det sidste års tid; dels af alle de håndværkerbiler, skurvogne og stilladser som BlackStone/360North har okkuperet pladsen med i forbindelse med renoveringen af ”Holckenhus” – og dels af de boringer, som KK og/eller Q-park har gennemført for at undersøge pladsens undergrund. Jeg tillader mig at benytte lejligheden til at fortælle hvem, der nu end modtager dette høringssvar, at opførelsen af en parkeringskælder på Dantes Plads er noget af det mest tåbelige, udemokratiske og fuldstændig beboerfjendske, man kan forestille sig. Anlægget, der er besluttet uden gennemførelse af VVM screening eller beboerhøring, modarbejder på alle måder regeringens klimamål og ønske om at få bilerne ud af middelalderbyen. Selv kulturinstitutionerne i området (Glyptoteket, Nationalmuseet og Ny Carlsbergfondet) frygter skader på det ømtålelige nærområde (bygningerne opført på gammel havbund). Det meste utrolige er, at TMF gør, hvad de kan for at få det til at fremstå som en juridisk rigtig løsning, som man ikke kan komme udenom på grund af en ”kammeratlig” aftale i TMU tilbage i 2008 – en aftale, som postuleres af juridiske grunde ikke at kunne ændres. Og det på trods af, at medlemmer i TMU tilsyneladende i dag godt kan se det absurde i den dengang trufne beslutning. Det skriger jo til himlen!