Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
At kalde Vejlands Allé Byggeriet "bæredygtigt" er ikke bare vildledende, det er falsk reklame og politisk salgsgas. Det kan aldrig være bæredygtigt at placere 2.000 boliger midt i sart natur, det er og bliver en uoprettelig ødelæggelse af et velfungerende økosystem.
At Københavns Kommune vil nedlægge et kæmpe naturområde og tror de kan kompensere ved at plante 35.000 træer i asfalten rundt i byen er paradoksal, for ikke at sige direkte latterligt og viser at man kun har øje og forståelse for det der passer ind i en økonomisk virkelighed.
Vi, der bor i byen vil gerne kunne fortsætte med at bruge Amager Fælled - ubeskåret. Sidde på bjerget og nyde 360 graders udstigt til Københavns tårne, tage børnene med over til Grønjordssøen for at beundre tudser og salamander, foruden alt det andet Fælleden byder på. For når først et hus står der kommer der et mylder af huse, som man allerede har set det på Kalvebod Fælled. Så står vi tilbage med en asfaltørken og et foto at et pæretræ.
Hold fingrene fra Fælleden be´om! Det er det vi har en kommunalbestyrelse til, nemlig at tilgodese beboernes behov for luft, lys og natur. Kasseregnskabet må I holde for jer selv og faktum er jo, at det er lige præcis der man altid kan finde en løsning, ved at gøre tingene på en anden måde.