Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1659

Indsendt af

Tine Schaer Popp

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Mennesker har brug for naturen. Det er her vi kan finde ro og genfinde vores kræfter. Her i stilheden og det grønne finder man lindring for depressioner, stress, angst mm. - medecin for sjælen, som hjælper tusindvis af borgere på en måde, som uden tvivl skåner samfundskasserne for mange penge brugt på terapi og sygedage. Ved at bygge på Amager Fælled fjernes endnu en stor bid af den i forvejen meget lille del natur, københavnerne har nem adgang til. Byen - og den støj og aktivitet, der medfølger - vil rykke "tættere på". Det vil blive vanskeligere at finde en plet i skyggen under træerne, hvor man ikke kan se og høre andre mennesker. Vanskeligere at lade øjet strække sig og se grønt - at disse muligheder overhoved findes i dag er en fantastisk sjældenhed så tæt på en storby, og en helt fantastisk gevinst for borgerne. I de mange (måske 10+) år, byggeriet vil stå på, vil det blive meget vanskeligt at finde roen derude. Det vil have enorm betydning for både de mennesker, som bruger Amager Fælled - jeg selv inklusiv, som frygter at mister mit åndehul i et travlt liv. Den nære bynatur gør Amager til et attraktivt område at bosætte sig, og bidrager til Københavns brand og omdømme som 'livable city'. Uden de grønne områder mister København sin sjæl. Jeg ved, at man engang for mange år siden overvejer at bygge store veje hen over søerne i indre by. Og tænk, hvor vi ville fortryde det i dag! Jeg håber, at I ikke vil lade en midlertidig udfordring som boligmangel påvirke bevaringen en perle som Amager Fælled, som kan skabe glæde og give ro for mange københavnerborgere i fremtidens by.