Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Cykelturen fra mit hjem på Nørrebrogade ud til Amager Fælled er en lang lige strækning. Ruten går igennem Frederiksberg og Vesterbro hvor bylivet mærkes og rammer sjælen med et smil, indtil mand krydser Enghave Station hvorefter omgivelserne ændres markant. Cykelisterne bliver færre, lyden af biler intensiveres, især ved det store kryds mellem Amager og Sydhavnen og "resten af København". -For det er følelsen derude - derhenne; Sydhavnens gamle areal er stadig sin helt egen bydel, som de færreste faktisk har set og kender til. På godt og ondt. Er man kender, vil man vide at lyksagligheden for beboerne, er deres brede gader, smukke gamle træer, og adgangen til naturen. Når jeg cykler lidt videre, er der pludseligt fred. Jeg når Sydhavnens baghave, hvor bydelens skjulte skat begynder at kunne mærkes. Her parkerer jeg cyklen hvorefter jeg forsvinder ind i et krat, hvori der gemmer sig en rideskole, en indhegning med får og kaniner der tilhører bydelens børn, en legeplads og brombærbuske i et omfang ala den kinesiske mur. Heromkring grænser et helt unikt område med fritidshuse, og et stort hurlumhej af helårshuse der hver især er kreative bygselv-løsninger. Et kæmpe hjerterum fyldt med diversitet. når jeg bevæger mig videre igennem krattet, når jeg et stisystem der fører mig ud til Amager Fælled- dybet af skatten, hvor jeg kan boltre mig i rigdom, som Onkel Joakim i hans guldtank. Der er fugle overalt, en summen og spiren hele året rundt. Vind og sus, duft af jord og natur, med blik til hav, morgendis, rim på græstrå, tåge, regn, sol. Her en en pause. Her kan jeg berette om kærstesorger der kureres mellem venner, børn der peger på dyr, forældre der slipper tøjlerne, løbere, og naturnydere - alle besøgende med et formål om at være i naturen og trække luft. Amager Fælled er vel Amagers svar på Dyrehaven i Klampenborg. Ak jo mere beskeden, men ej mindre værdifuld. Arealet skaber den vildste harmoni for livet i storbyen -og som alle andre påpeger; gavner mennesker såvel som dyreliv. Tanken om at udhule den naturskat der finder her er brutal. Et stort røveri for København for at skabe liv i mursten. Absurdistan. -Jeg cykler hjem efter et par timer her. Det tager 20 min.