Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1650

Indsendt af

Ole Køppen

Virksomhed / organisation

Privat

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Jeg synes ikke at kunne se, om det er tilsikret, at der ikke findes ueksploderet ammunition på området, hvor der skal bygges. Den gamle jordoverflade ligger jo flere meter under den nuværende, men fundering, afløb mv. skal vel graves ned under den oprindelige jordoverflade. Jeg selv var chef i 1989-90 for det kompagni, Skolekompagniet, på Farum Kaserne, som stod for den praktiske rydning. Der blev jævnligt fundet ueksploderet ammunition syd for Vejlands Alle. Vi søgte og ryddede ikke ueksploderet ammunition på det planlagte byggeområde på grund af det dybe lag af skrald, som fuldstændig umuliggjorde anvendelse af bombesøgerne. Hvorvidt der er nedslagsområder, hvor der skal bygges ved vel ingen fuldstændigt. Forsvaret har sikkert et sted kort over egne nedslagsområder gennem tiden, men ingen kender præcist til de tyske skydninger under krigen.