Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
JA, så er det NU at I skal bevise at beslutninger ikke bare bliver taget hen over hovedet på 1000-vis af borgere der ikke er enige! Hold fingrene væk fra mere byggeri på områder med natur! Hvis ikke politikerne snart implementerer HANDLING bag alle de fine ord om "Europas Grønne BY", så må vi miste tiltroen til at politikerne overhovedet er interesseret i at lytte til deres vælgere. Og til at de synes natur har nogen værdi - men det er vi MANGE borgere der synes den har! At Fælleden blev affredet med et hurtigt politisk snuptag skaber mistillid til demokratiet. Det ville være en go´ ide at trække den tilbage igen så hurtigt som muligt! (gælder også stejlepladsen). At Amager Fælled bliver et meget stærkt symbol for at naturen generelt er under pres kan jo ikke undre - det er det mest bynære store stykke RIGTIG natur (som ikke "bare" er en park) som mange 1000 mennesker nyder og har glæde af at bruge - og har brug for. Der er en meget kedelig tendens til at når der skal bygges, så bruger man som regel områder med natur (sikkert fordi det ikke koster så meget i kompensation til naturen), og naturen reduceres og fragmenteres i så stor udstrækning at sammenhængende naturområder er ved at være en sjældenhed i Danmark. En så stor bebyggelse som der her foreslås, vil smadre den sidste rest af sammenhængskraft for naturen på fælleden og fragmentere den, så området ikke hænger sammen for dyrelivet. Jeg vil derfor tværtimod foreslå, at der bygges en meget bred bro hen over hele Vejlands Alle, så dyrene igen kan færdes frit hen over vejen, at golfbanerne inddrages til fri natur igen (det er et fåtal af mennesker som har råd til at bruge den, og det undrer mig at der i det hele. taget nogensinde har kunnet gives tilladelse til den) med store græssere, der vil kunne bevæge sig frit, så fælleden igen bliver sammenhængende, at der etableres områder med søer og blomsterenge dér hvor de to fodboldbaner ved siden af vandrehjemmet ligger (som meget sjældent benyttes) og at der på alle måder arbejdes på en forøgelse af reel biodiversitet, som vil komme alle Københavnere til gode. I en rapport, som Københavns Kommune vist selv har haft bestilt i sin tid, kan man læse, at de salamandere og padder som bor i Vandhullerne på Strandengen typisk bruger et område på 800-1000 meter, som de bevæger sig væk fra vandhullet fra uden for yngletiden. Så kan det jo ikke nytte at man freder vandhullerne, men samtidigt bebygger rundt om (som man gør mange steder om fredede vandhuller), så dyrene straks køres over når de bevæger sig væk fra vandhullet. Som minimum skulle et byggeri jo tage højde for det hvis det skal give nogen mening at have fredninger af bilag 4 arter og vandhuller. Så allerede her er en del af Lærkeslettens område altså også levested for arter, som har høj bevaringsstatus i EU. Det skulle man forvente, at politikerne har rådført sig med de fagligt kompetente biologer om. (Enten er det ikke sket, eller også har man negligeret svarene.) Uanset hvad, så ville det være smukt at etablere yderligere vandhuller rundt om på Lærkesletten som kompensation for at der i det hele taget er bygget en kæmpevej som Vejlands Alle og alle de bidder der er taget af fælleden gennem tiden. Vi er mange mennesker der bekymrer os om fremtiden. Vi bliver ikke glade af at se mere beton skyde op (heller ikke selvom det er forklædt med træbrædder), - men vi lytter interesserede til Sir David Attenborough og Greta Tunbergs råd om, at det er NU vi har en sidste chance for at reetablere naturen inden den er skåret i så små stykker at en frø ikke længere kan hoppe op af sit vandhul uden at blive kørt over. Det er ikke alt der kan gøres op i penge. Hvis det kun er pengene der regerer, så får vi godtnok et kedeligt liv at stå op til. Find de penge et andet sted! Vi kan snart ikke klare mere grimt byggeri i København - det hører jeg rigtig mange mennesker snakke om - vi har brug for en grønnere by! Grønnere områder = livskvalitet! Hvis I skal repræsentere borgernes holdninger, bliver I nødt til at høre efter nu! (næsten 2000 høringssvar, som er enige om at bevare fælleden må give et repræsentativt fingerpeg om borgernes holdninger).