Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 10. oktober 2020
Svarnummer:
674

Indsendt af

Martin Hansen

Postnr.

2300

By

København S.

Høringssvar

Jeg synes det er rigtig ærgeligt, at der er kommet så stor fokus på at dette unikke grønne område i vores by må og skal ændres i én eller anden form. Der er mange forslag på bordet - lige fra regulær bebyggelse, til anlæggelse af en park. Hvorfor er det så magtpålæggende, at destruere dette lille åndehul, som det er nu. Det, der tidligere har gjort Amager til et unikt sted, er netop de store grønne områder, og muligheden for at være på landet, og i naturen, et stenkast fra hovedstaden. Det er vi godt i gang med at ødelægge, og inden længe vil Amager have mistet meget af det, der gjorde øen unik. Vi har en unik mulighed for at have et sted, lige uden for døren, hvor man kan lade op, stresse af, og nyde at man faktisk kan bo i en hovedstad, og samtidig nyde 'rigtig' natur. Mit største ønske er, at vi bevarer denne mulighed for at komme lidt væk fra storbyens stress og jag - uden at skulle planlægge en større dagsrejse for nettop at kunne gøre dette.