Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Oprettet:
21. oktober 2020
Svarnummer:
1654
Indsendt af
Marianne Bach
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Jeg bor på Amagerbro og har tidligere klaget til Københavns Kommune ift trafikstøj, som er meget højere end de tilladte grænser. Der er altså allerede en stor støj- belastning på Amager Fælledvej. På denne baggrund er jeg meget bekymret for det store byggeri på Amager Fælled og den øgede trafik, som det vil give. Jeg mener, at den belastning, som den øgede trafik vil medføre, er fuldstændig underbelyst i den plan for byggeriet på Amager Fælled, som er fremlagt. 5000 nye borgere i Vejlandskvateret hænger ikke sammen trafikalt – det vil skabe trængsel, støj og luftforurening for os, som bor i området. I oplægget fra Københavns Kommune står der, at der vil blive ”kapacitetsudfordringer”, men der er ikke i tilstrækkelig grad belyst, hvordan dette vil blive løst. Vi er i forvejen belastet af støj og luftforurening, og det store byggeri vil forværre dette.
Endvidere mener jeg ikke, at hensynet til natur og dyreliv, som f.eks. stor vandsalamader og lærken er tilstrækkelig belyst i det nuværende oplæg. Og at Københavns Kommune dermed med det foreslåede byggeri ikke lever op til internationale forpligtelser i EU´s Habitatsdirektiv, og at byggeriet er i strid med internationalt indgåede FN mål for at vende biodiversitetskrisen.Endvidere er den seneste EU rapport om Danmarks indsats ift. biodiversitet yderst kritisk.