Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 9. oktober 2020
Svarnummer:
403

Indsendt af

Maja Føgh

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Jeg synes området skal bevares som ubebygget naturområde, hvor de tilstedeværende dyr og planter kan trives og formere sig i fred.  Det er utroligt og bestemt bevaringsværdigt, at vi kan have så varieret en flora og især fauna så tæt på en storby.

For ældre, voksne, unge og børn, der ynder at opleve og studere naturen og samtidig tage hensyn til den, er tilgængelighed til et større naturområde i overkommelig afstand en rigdom, som vi sætter umådelig pris på, men som desværre hurtigt kan ødelægges, når en by vokser både i tæthed og areal.

Især for os, der ikke har privatbil eller råd til at tage de yngste generationer i familien med ud på længere rejser med dette formål, er Amager Fælled som en sammenhængende helhed et vigtigt og lærerigt sted og let at komme til med offentlige transportmidler, hvis ikke man bor så tæt på, at man kan cykle derud og gennemtrave området ad de i forvejen anlagte stier, fra tidlig morgen til solnedgang og på alle årstider. Jeg og min familie og interesserede venner har i de sidste 40 år haft stor glæde af at Amager Fælled er blevet gjort mere tilgængelig, fortløbende er vokset til og kan byde på en meget større artsrigdom. Jeg foreslår derfor, at det område, der er afgrænset inden for lokalplanen, får lov at udvikle sig som frit naturområde sammen med de øvrige dele af det ubebyggede Amager Fælled.