Oprettet: 22. oktober 2020
Svarnummer:
2140

Indsendt af

Lise R. Hansen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Tak for muligheden for at kommentere. 

Jeg mener, det er en fejl at bebygge Amager Fælled, sådan som det planlægges med det fremlagte projekt Vejlandskvarter. Trods projektets positive arkitektoniske takter ændrer det ikke ved at projektet grundlæggende underminerer det oprindelige princip omkring fingerplanen for Storkøbenhavn; nemlig at fortætte i bybælterne og friholde grønne kiler fra oplandet og helt ind i byen. Det er et princip der har sikret Københavns høje kvalitet som såkaldt ‘liveable’ by med adgang til bynære grønne områder, der er ægte natur og ikke bare park-natur. 

At bebygge Amager fælled er dels et tab af et vigtigt naturområde og sammenhængende rekreativt område, men ligeså vigtigt et skråplan, der viser en mangel på respekt for de principper, der gennem et halvt århundrede har sikret en byudvikling af hovedstadsområdet, der bidrager til højere livskvalitet for alle københavnere. Det er ude af trit med både fortiden og fremtidens idealer om bæredygtig byudvikling, og det er langt fra acceptabelt for en hovedstad, der skal og bør være ambitiøs på klima- og naturdagsordnen. 

Med venlig hilsen

Lise R. Hansen,

- borger i København, byplanlægger og arkitekt