Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 22. oktober 2020
Svarnummer:
2074

Indsendt af

J.B. Martin

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg er imod at arealet inddrages til byggeri.

Denne del af Fælleden bidrager til at give Amager Fællede sin stor variation i natur oplevelser.
Over tid mister København bid for bid sine grønne områder, uden at der tilføjes nye. Både de inddragede grønne områder, samt de industri arealer der kunne have været omdannet til park, bynær skov og fritidsarealer overdrages til nye boliger i tæt bebyggelse.  Projektet på fælleden er planlagt til at have samme bebyggelsestæthed som er undervejs i Nordhavn området, som allerede nu har atmosfære af et fremtidigt slumområde, med sin mørke, tætstående bygninger.

Amager Fællede, inklusiv Lærkesletten, giver særdeles gode muligheder for beboerne i Københavns brokvarterer at få naturoplevelser indenfor mindre end fire kilometer fra Rådhuspladsen.
Selv om jeg bor på Ydre Nørrebro, benytter jeg ofte arealet til cykling og gåture, samt geocaching.  Jeg mener at naturoplevelsen på Lærkesletten er anderledes end det man finder i de store dele af resten af Fælleden, samt de grønne arealer to kilometer syd for Lærkesletten.   Den planlagte bebyggelse vil også være til gene for de mange der besøger Bjerget på Amager Fællede for at nyde udsigten. Dette gælder især for de der samles ved solnedgang, eller motionisterne der til fods og på cykel tager stop her.

På området lever dyrearter der er totalfredede, samt flere sårbare fuglearter. Disse skal beskyttes som arv for vores efterkommere, ligesom de grønne arealer jeg indledningsvis beskrev.  
København har i løbet af de sidste 20 år fået rigeligt med nye bydele, og det er på tide at vi reserverer åndehuller til vores fremtid. 

Bevar Lærkesletten og Amager Fælled.