Oprettet: 9. oktober 2020
Svarnummer:
590

Indsendt af

Ingvill Solbø Christiansen

Postnr.

1553

By

Kbh V

Høringssvar

Bevar Amager Fælled! Frank Jensen siger den 19. september: "København skal være verdens grønneste by i mere end én forstand. Vi skal have langt færre grå veje og pladser, og flere træer, græsningslaug og grønne åndehuller. Så vi får naturen helt ind i alle københavneres hverdag." Det er jo lige præcis det Amager Fælled leverer. Amager Fælled er et helt unikt åndehul af bynær, vild natur kun 10 minutter fra Rådhuspladsen. Her er leveplads for et utal fredede dyrearter, et sted hvor børn og voksne kan nyde naturen uden for meget indgriben og hvor byens luft renses. Vi er mange der bor i København der nyder den grønne oase som AF er, måske netop især nu hvor vi sidder for meget inde og skal holde afstand til hinanden. Vi har brug for at BEVARE denne natur som er et vigtigt åndehul i vores hverdag. Hvis Lærkesletten bebygges, vil byggeri og lys fra veje og anden infrastruktur drive væk dyrene og mennesker og naturen få mindre råderum. Hvorfor ikke BEHOLDE den bynære natur der allerede findes? Stop byggeriet nu! Hvorfor siger Frank Jensen noget og gør lige det modsatte? Det er da toppen af utroværdig ledelse. Find et område til byggeriet der ikke allerede er beboet (af dyrene).