Oprettet: 27. september 2020
Svarnummer:
67

Indsendt af

Helene Gjølme

Postnr.

2700

By

København

Høringssvar

Det er det rene vanvid at gennemføre byggeriet på Amager fælled, og det vil uden tvivl i fremtiden blive husket som et stort politisk overgreb. I en tid hvor vi netop er blevet så bevidste om vigtigheden af at værne om den sidste lille smule natur vi har tilbage, og i en tid hvor flere og flere flytter til byerne, flere og flere er presset maks i jobs med stillesidende arbejde foran en skærm eller andre usunde indendørs arbejdsmiljøerer, og flere og flere er ramt med stress. Københavnerne har mere end nogensinde før brug for åndehuller, steder at finde ro, steder at gå eller løbe en tur, steder hvor børnene kan leje frit og opleve bare lidt af hvad naturen kan, selvom de vokser op i en by. Amager fælled er helt unik, fordi den netop ikke bare er nogen stramt designet græsplæne-park, men faktisk rummer vildt plante- og dyreliv, og (stadig) er stor nok til at man måske endda kan fare vild i 5 min. Igennem krisen med covid-19 har vi også set et endnu større behov for udendørs områder i byen, og fælleden er blevet taget i brug af endnu flere mennesker. Lad nu være med at sælge ud af det allervigtigeste vi har... Vi har ikke brug for mere beton og stål og glas. Der MÅ findes andre steder i kan bygge jeres by til 5000 mennesker, end på Amager fælled.