Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg er stærkt imod dette lokalplanforslag.
At være "grøn", er ikke kun klima og alternativ energi - men i stort stil også at passe på og værne om vores alles natur og biodiversiteten!
Seneste rapporter viser, at vi står til at miste 40%!!! af verdens dyrebestand og flora!
Jeg vil gerne vide hvordan denne lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg stemmer overens med den overordnede Kommuneplan 19?
Jeg vil her gerne fremhæve; De grønne og blå områder og forbindelser bidrager til at fremme et sundt og aktivt hverdagsliv og til at styrke biodiversiteten både lokalt og globalt. Derfor skal alle københavnere have nem adgang til grønne og blå områder, som er attraktive at bruge – både helt tæt på boliger, arbejdspladser, kommunale institutioner og i de offentlige rum.
I kommuneplan19 står der, at KK desuden intentioner om at bygge og etablere flere rekreative grønne arealer.
"Nye og forbedrede grønne områder i byen og beplantning i tæt tilknytning til boligernes friarealer vil ikke bare have en rekreativ værdi for københavnerne, men vil også bidrage til byens skybrudssikring, sænke temperaturen i byen og styrke biodiversiteten. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder målrettet med at højne kvaliteten af de eksisterende grønne områder og skaber gode betingelser for bynatur, biodiversitet og vild natur, når nye områder skal byudvikles."
Hvordan kan KK med ro i maven, sige til deres borger; at de gerne vil være "En grøn, sund og bæredygtig by"(Kommuneplan 19), når der under et år senere skal bygges på et af de få eksisterende grønne områder i lokalområdet?
Alle der har været ude på fælleden, vil hurtigt opdage dens vigtighed for lokalbefolkningen, som rekreativt område. Der er så få steder af disse steder tilbage i København.
Vil vi virkelig sælge dette for usselmammon? For metrogæld? Til flere halvtomme bygninger?