Oprettet: 9. oktober 2020
Svarnummer:
625

Indsendt af

Charlotte Thomsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

STOP BYGGERI PÅ AMAGER FÆLLED

Mens regeringen venter på ny mirakelteknologi til at opfylde vores klimamål, står det kommunen ligefor at hjælpe biodiversitet på vej. Lad Lærkesletten være i fred, stop med at overdrage flere grønne områder til bygherrer og begrave natur under beton, stop med at lave vild natur til græsparker. Lokalplanen vil afsnøre Amager Fælled fra resten af Naturpark Amager og tilføre betydelig skade på eksisterende økosystemer.

Hele projektet er baseret på en skandaløs affredning – et kup af et naturområde, uden om fredningsnævn, for at betale en underfinansieret metro. Lærkesletten, Selinevej og Stejlepladsen bør genfredes og beskyttes mod kortsigtede økonomiske interesser og affredningsloven straks droppes.

Det er i øvrigt svært at se at denne knopskydning af Ørestaden skulle komme amagerkanerne til gode. Derimod tager i vores baghave fra os og genererer mere biltrafik.

Det eksisterende Amager er et samsurium af studerende, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, indvandrere, arbejdere og funktionærer. Vi er mange på Amager der ikke har bil, for vi har jo vores cykler. Amager Fælled er vores tilgængelige åndehul i en by, i rasende udvikling. Her kan vi komme og opleve vild natur, årstidernes skiften, mørke og ro, som intet andet sted i byen.

BEVAR AMAGER FÆLLED!