Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 22. oktober 2020
Svarnummer:
2330

Indsendt af

Anna Maud von Bülow

Postnr.

2200

By

Kbh N

Høringssvar

Amager Fælled rummer en natur, som aldrig kan genskabes. Fin, delikat og uerstattelig. En enestående naturperle for os byboere. Ved at bygge på Amager Fælled vil området blive presset i en grad, som vil betyde at sjældne dyr og planter vil forsvinde, fordi deres habitater indskrænkes og forsvinder. Dermed fratages Københavns borgere også muligheden for at opleve glæden ved unik natur i deres by. En natur, som for en gang skyld ikke er forstyrret af byudvikling, en natur som kan fungere som lærested, som helbredsskabende og helende rum, som en måde at vise respekt for andet end byggematadorer.

Herudover fungerer Amager Fælled også som kølende element for hele byen, et vigtigt træk i kampen mod klimaforandringer.

For at København skal fortsætte sin positive udvikling, er vi nødt til at holde fast i de aspekter, som gør byen attraktiv. Et ændret klima med større tørkebelastning og mindre areal til at vandopsamling gør ikke byen attraktiv. Mindre og spolerede rekreative, grønne arealer gør heller ikke. Forsvunden flora og fauna gør heller ikke.

Behold Amager Fælled fri for byggeri, både for nuværende og fremtidige borgere og generationer. Den seneste rapport fra EEA viser hvor skidt det står til med naturen i DK. Med den i hånden har i alle muligheder for at sørge for at vi kan vende udviklingen - også i København og på Amager Fælled.