Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Høringsvar vedr. Vejlandsallé kvarteret.
Jeg henvender mig til de rette vedkommende, jer folkevalgte politiker i borgerrepræsentationen i denne sag angående jeres planlagte byggeri på Lærkesletten på Amagerfælled.
Som borger i Københavns kommune og indfødt Amarkaner føler jeg mig tvunget til, at foretage en indsigelse vedr. denne sag. Jeg sætter normalt stor pris på udvikling og er utrolig interesseret i arkitektur. Hvilket helt naturligt betyder en særlig interesse i Københavns bymæssige udvikling.
Når dette er sagt, så føler jeg, at I svigter os borger, kæmpen for klimaet og den grønne målsætning for vores dejlige hovedstad.
Ligesom så mange andre brænder mit hjerte for bevarelsen af Amager Fælled og hermed også Lærkesletten. Ikke kun pga at områdes benyttes som rekreativ område for byens borger. Men særligt fordi biotoperne og biodiversiteten på Amager fælled er ganske enestående og uhyre vigtigt for den særlige bestand af sjælende dyr og planter.
Lærkesletten er et område, hvis funktion og betydning for flere dyrearter er så væsenlig, at jeg begriber ikke I kan påtænke at bygge området til. På denne slette lever og yngler Lærken som det eneste sted i Kbh.
Præstekraven og Viben mf ligeså. På denne slette fanger uglen og høgen sit bytte, og er det eneste sted i Danmark, hvor vi har en rigtig vild bestand af rådyr som får deres føde her ( de skal spise hver tredje time) samt her kan de små unge trykke sig og være beskyttet. For slet ikke at forglemme den store vandsalamander, som stor på EU’s rødliste over truet arter og som vi har forpligtet os til at beskytte. Der er mange ting i denne sag.
1: er at vi faktisk her har noget helt enestående, som jeg vil kalde et naturklenodie midt i en hovedstad, hvor dyr både sjælende og sårbare lever så tæt på/midt i en hovedstad, hvilket ikke ses andre steder. Dette vil I ødelægge ved at bebygge Amager Fælled. Det får ikke kun konsekvenser for at Lærken, Viben, Præstekraven , Rådyrene, Den store Vandsalamander mf. vil forsvinder og dermed Københavnernes mulighed for dagligt at kunne betragte disse lige i deres egne baghave.
2: I vil samtidige gøre det umuligt for uglen og høgen at leve i København. Igen her vil I fratage borgerne store som små, at møde disse pragtfulde dyr i deres egen hjemby.
3: Vi ved alle at vi skal leve anderledes og bekæmpe klimaforandringerne. Planter, træer er med til at rense luften og studier viser de også hjælper med til, at nedkøle byer.
4: Undergrunden på Lærkesletten er meget forurenet. Dette har ikke nogen større betydning for væksten af planterne eller livet blandt dyr på sletten. Men vi ved alle hvor farligt det er at bygge og bo oven på forurenet jord.
5: Området ligger blot 300 meter fra Den gamle Strandeng med sjælende planter og dyr. Disse vil naturligvis blive påvirket af bebyggelsen samt af det ekstra ødet pres fra tilvækst af borger ca. 5000 beboer plus alle de bruger/besøgende borger der vil komme til området pga. skolen, institutioner, bymidte mm. Samt oplyste cykelstier mm.
Jeg begriber ikke at I så meget ude af trit med borgernes ønsker og behov. Vi ved at pengene til at købe Amager Fælled fri findes i den kommunale pengekiste.
Vi ønsker for alt i verden ikke dette byggeri. Vi ønsker for alt i verden at bevare Amager Fælled. Denne beslutning om at sælge jorden for, at betale en metrogæld ville aldrig være besluttet nu om dage, hvilket flere politiker også på Borgen har udtalt. Hvorfor så stædigt holde sig til sådan en dårlig beslutning? Hvad med rent faktisk at høre hvad de borger, som I faktisk arbejder for ønsker for deres by?
Vi ønsker en grønnere by. Vi ønsker mere natur da dette giver os velværd og styrker vores sundhed, beriger vores liv, vores egne og vores børn indsigt i naturens verden. Vi ønsker at der er respekt og plads til både dyr og vilde planter. Vi ønsker den vilde natur... ikke kun kultur landskab, fin klippet parker. Disse er fine nok, men fattige på dyreliv og planter. Vi ønsker at vores vilde Amager Fælled består.
Vi har noget ganske enestående her. Lad for gud skyld være med at ødelægge noget der aldrig kan genskabes.
Vi ønsker at bevare Amager Fælled.