Høringssvar vedrørende Forslag til spildevandsplan 2018

Oprettet: 27. februar 2019
Svarnummer:
36

Indsendt af

Petra Larsen

Virksomhed / organisation

H/F Emdrupvænge

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Bestyrelsen i H/F Emdrupvænge vil hermed opfordre til, at vi som "primitiv haveforening" kan søge om dispensation fra yderligere kloakering af vores haveforening. Vi har et fællestoilet med kloakering og koldt vand, samt på hvert havelod ved skel en koldtvandshane. Vi har ikke ønsker om, at kolonihavehusene skal blive små sommerhuse, men bruger mere haverne som et "skovturssted", hvor vi er om dagen, og oftest tager hjem om aftnen. Der er hverken toilet eller badeværelser i kolonihavehusene - nogle har et lille tekøkken. Desuden er der heller ikke indlagt strøm i kolonihaveforeningen. Vi kan godt li´ den helt enkle koloinihavetankegang uden den store luksus, der tilgengæld er til at betale for de fleste - så både alm. lønmodtagere og pensionister m.fl. har råd til at have en kolonihave. Vores håb er derfor, at der bliver mulighed for at søge om dispensation for yderligere kloakering.